Her er vinderne og taberne blandt kommunerne på it-kaos i skat

Del artiklen:
It-kaos i skat udskyder formentlig indfasning af de korrekte ejendomsvurderinger i den kommunale udligning fra 2025 til 2028. Se, hvem der vinder og taber, her.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Effekten af de forkerte ejendomsvurderinger på den kommunale udligning er så kompleks, at det reelt er umuligt at give et præcis beløb på de enkelte kommuners tab og gevinst.

NB-Økonomi giver dig her en grov beregning af, hvordan de fejlagtige vurderinger har påvirket de enkelte kommuners strukturelle indtægter fra grundskyld i den kommunale udligning.

Populært sagt har ejendomsvurderingerne været kraftigt undervurderet for en række store bykommuner, og de har dermed opnået en gevinst i den kommunale udligning på bekostning af især land- og yderkommuner.

Partierne bag boligskatteforliget i 2016 aftalte dengang, at den kommunale udligning fortsat skulle beregnes på baggrund af de fejlagtige vurderinger frem til og med 2024, hvorefter de korrekte vurderinger skulle “indfases” fra 2025.

Præcist hvordan det skulle ske, skulle først aftales senere, og derfor er det reelt umuligt at give et præcist billede af konsekvenserne ved, at regeringen vil udskyde indfasningen med tre år på grund af den tilsvarende senere indfasning af de nye boligskatter.

Nedenstående kort, er derfor baseret på en alt andet lige beregning. Samtidig skal man være opmærksom på, at beregningerne er baseret på de offentliggjorte tal for de foreløbige nye grundskyldspromiller fra Skatteministeriet.

Kortet viser, hvor mange millioner de enkelte kommuners strukturelle indtægter vil blive korrigeret med ved indfasningen af de korrekte ejendomsvurderinger. Når de struturelle indtægter falder, så stiger kommunernes udligning.

Det er forskelligt, hvor stort et gennemslag de ændrede indtægter får for de enkelte kommuner, men en hovedregel er, at det er 88 procent for hovedstadskommunerne og 93 procent for de fleste provinskommuner. En lille gruppe af velhavende provinskommuner har kun et gennemslag på 61 procent.

________________________________________________________________
Sådan har vi gjort:

Ud fra Skatteministeriets liste over de nye grundskyldspromiller har vi regnet baglæns og fundet frem til de skønnede korrekte vurderinger i 2021. Det er sket ved at korrigere de enkelte kommuners grundværdier fra Danmarks Statistik med den relative ændring i grundskyldspromillen. 
Logikken i den metode er, at Skatteministeriet har regnet den modsatte vej ved at korrigere grundskyldspromillerne, så de samlede indtægter fra grundskylden i de enkelte kommuner vil være uændrede.

I den kommunale udligning indregnes strukturelle indtægter fra grundskylden med den vægtede gennemsnitlige grundskyldspromille i hele landet ganget på de enkelte kommuners afgiftspligtige grundværdier.

På grund af en række unøjagtigheder i tallene opstår der mindre afvigelser, som vi har korrigeret for ved at tilrette ejendomsværdierne i alle kommuner forholdsmæssigt, så den samlede sum af ændringer i de strukturelle indtægter er nul.

Samlet set skal udregningen derfor tages som en kvalificeret indikation af, hvor meget indfasningen af de korrekte ejendomsvurderinger vil påvirke de enkelte kommuners strukturelle indtægter ved beregningen af den kommunale udligning.