Kommuner tør kun bruge 700 millioner af regeringens velfærdsløft på 1,7 millarder kroner i 2020

Del artiklen:
Regeringens topministre lovede danskere at holde hånden under den kommunale service. Men nu viser en opgørelse, at kommunerne kun hver servicerammen med 700 millioner af de aftalte 1,7 milliarder kroner.
Regeringens topministre lovede danskere at holde hånden under den kommunale service. Men nu viser en opgørelse, at kommunerne kun hver servicerammen med 700 millioner af de aftalte 1,7 milliarder kroner. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Regeringens løfte til danskerne om bedre kommunal velfærd i 2020 bliver ikke indfriet, viser opgørelse af kommunernes budgetter.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Der ser ud til at blive et dramatisk meget mindre velfærdsløft i kommunerne end de 1,7 milliarder kroner, regeringen havde lovet. En opgørelse over kommunernes forventede budgetter fra KL viser, at kommunerne kun budgetterer med at øge serviceudgifterne med 700 millioner og dermed efterlade en milliard kroner i kommunekassen.

NB-Økonomi har haft adgang til den fortrolige orientering, som KL her til formiddag har lagt på bordet ved et møde med alle landets borgmestre. Tallene viser, at alle landets kommuner ifølge indberetninger til KL kun regner med at bruge 261,5 milliarder kroner på service i 2020, selvom de har fået penge af regeringen til at bruge 262,5 milliarder kroner.

Usikkerhed skaber frygt for bøder og fremtidige problemer

Hovedårsagen til den manglende lyst til at budgettere med alle pengene til serviceforbedringer er angiveligt, at kommunerne vil have en buffer til uforudsete udgifter for at undgå, at det endelige regnskab overskrider sevicerammen og dermed udløser bøder fra regeringen.

For 2019 tyder de foreløbige indberetninger på, at kommunerne på grund af uventede udgiftsstigninger er på vej til at overskride servicerammen og dermed risikerer at skulle betale en bøde til næste år.

Og selvom en milliard lyder af mange penge, så er det blot cirka 0,4 procent af den samlede serviceramme, som kommuner angiveligt planlægger at holde i reserve.

KL’s delegeretmøde krævede så sent som i foråret en ændring af budgetloven, så kravet om overholdelse af servicerammen blev målt over flere år. Det skulle forhindre, at kommunerne underforbrugte servicerammen af frygt for, at en uventet ekstraudgift i et enkelt år ville udløse bøder til staten.

Men budgetloven er ikke blevet ændret, og dermed gælder den etårige opgørelse stadig.

Borgerne vil opleve serviceforringelser

Da regeringen og kommunerne i sensommeren aftalte at øge servicerammen med 1,7 milliarder kroner, skulle den første milliard kroner sikre dækning af de stigende udgifter til flere børn og ældre – det såkaldte demografiske træk, mens de resterende 0,7 milliarder blandt andet skulle sikre flere penge til handicapområdet og psykiske syge.

Med de foreliggende budgetter hæver kommunerne som nævnt kun udgifterne med 700 millioner kroner og har altså end ikke budgetteret med at dække det demografiske pres. Dermed vil borgerne formentlig opleve lavere service på de store velfærdsområder i 2020 sammenlignet med 2019.

Det gælder dog ikke, hvis kommunerne har evnet at effektiviserer driften, så de kan levere den samme eller bedre service for færre penge.

Serviceramme kan bruges til at dække øget anlæg

Mens kommunerne ikke planlægger at bruge hele servicerammen, så viser de aktuelle anlægsbudgetter en samlet overskridelse på cirka 450 millioner kroner i forhold til den aftalte anlægsramme på 19,1 milliard kroner.

Drøftelserne blandt borgmestrene er fortrolige, men ifølge flere kilder har KL lagt op til, at man “balancerer anlægs- og servicerammen.”

Bag det begreb gemmer sig det forhold, at det for en lang række reparationer og vedligehold er et skøn, om udgiften skal føres på anlægs- eller driftsbudgettet. 

Alt tegner derfor til, at en række kommuner i det endelige budget vil flytte en række vedligeholdelsesopgaver fra anlægs- til servicerammen, og dermed sikre overholdelse af begge rammer.

En række kommunale økonomichefer og direktører har de seneste uger i samtaler med NB-Økonomi påpeget, at kommunerne er mere til tilbøjelige til bruge pengene på anlæg, fordi der er tale om en engangsudgift. Skulle kommunen blive ramt af uforudsigelige udgifter eller tabe på den kommende udligningsreform eller andre udefrakommende forhold, så er det meget nemmere for politikerne at skrue ned for anlægsbudgettet end for driftsbudgettet.

Samtidig udløser det ikke sanktioner, hvis anlægsrammen overskrides i regnskabet. Kommunerne risikerer altså kun bøder for at bruge for mange penge på service, men ikke på anlæg.

Netop den skævhed i prioriteringen fik for nylig de økonomiske vismænd til at advare om, at budgetlovens system med etårige service- og anlægsrammer kunne betyde, at skatteydernes penge ikke blev prioriteret optimalt.

Det var ved redaktionens afslutning ikke muligt at få oplyst, hvad borgmestermødet endte med.