Så meget vinder og taber hver kommune på minimumsnormeringer

Del artiklen:
En lang række fattige kommuner vil tabe store beløb på minimumsnormeringer. Se tallene for alle kommuner her.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

En række især fattige kommuner vil lide store tab allerede i 2020, hvis partierne bag finansloven vedtager de minimumsnormeringer, som SF har krævet.

NB-Økonomi har foretaget en omtrentlig beregning af effekterne for kommunerne, og tallene viser, at det typisk er kommuner i yderområderne, som lider de største tab, når beløbene opgøres pr. barn.

Det skyldes, at disse kommuner typisk har meget lavere normeringer end landsgennemsnittet, og dermed skal de bruge relativt mange penge for at komme op på det nye minimumsniveau. De bærer altså en meget stor del af den samlede udgift på 500 millioner kroner i 2020.

Men kommunerne i yderområderne får kun en mindre del af den samlede kompensation, som fordeles ud fra demografiske kriterier – i det konkrete tilfælde vil det formentlig være antallet af indskrevne børn i dagpleje og daginstitutioner.

Beregningen er foretaget ud fra tilgængelige data og skal derfor ses som cirkatal. Men i og med at der er tale om fordelingen af henholdvis udgifter og kompensation, så vil der ske en vis udligning af usikkerheden i grunddata.

Hvis man ser på de absolutte gevinster og tab, så topper København Kommune listen over tab, men det skyldes primært en kombination af, at kommunen har normeringer under landsgennemsnittet og, naturligvis, at kommunen er landets største.

_______________________________________________________________________
Sådan har vi gjort:
Ud fra de enkelte kommuners normeringer i dagpleje og daginstitutioner, antallet af børn og antallet af medarbejdere med personalekategorien “ledelse” har vi beregnet , hvor mange ekstra pædagoger, der skal ansættes for at nå op på de ønskede normeringer på henholdvis tre børn pr. medarbejdere for dagpleje og vuggestuer og seks børn pr. medarbejder i børnehaver – alle tal uden ledere.

Omkostningerne er regnet baglæns ud fra den samlede oplyste udgift på 1,6 milliarder kroner.
Herefter har vi beregnet hvor stor en del af opnormeringerne, som kan nås med en samlet udgift på 500 millioner kroner, som krævet af SF.

Herefter har vi beregnet kompensationen til den enkelte kommune ud fra en antagelse om, at den vil ske i forhold til den enkelte kommunes antal indskrevne børn i dagpleje og daginstitutioner.
Endeligt har vi beregnet den enkelte kommunes tab eller gevinst i millioner kroner og fordelt pr. barn.