Andel af statslige og regionale arbejdspladser uændret siden 2008

Del artiklen:
Tesen om en markant skæv udvikling i andelen af statslige og regionale arbejdspladser siden strukturreformen holder ikke, viser nyeste tal.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Danmark har ikke udviklet sig geografisk skævt målt på statslige og regionale arbejdspladser, hvis man ser på udviklingen i andelen af statslige og regionale arbejdspladser i de enkelte områder.

Det viser de nye tal for antallet af arbejdspladser fordelt på kommuner og sektorer fra Danmarks Statistik.

Set på landsdelene, så er de største udsving, at andelen af statslige og regionale arbejdspladser på Fyn og i Nordjylland er steget med hhv. 1,9 og 1,1 procentpoint, mens byen København har mistet 0,9 procentpoint.

Men udsvingene på de enkelte kommuner er langt større, og det gælder især for de mindre kommuner, hvor flytningen af en mellemstor statslige eller regional arbejdsplads får stor gennemslagskraft.

Kalundborg har eksempelvis mistet 1,9 procentpoint af sine statslige og regionale arbejdspladser, mens nabokommunens Slagelse har fået en vækst på 3,1 procentpoint.

Stadig store forskelle kommunerne imellem

Selvom ændringen i andelen af statslige og regionale arbejdspladser har ændret sig relativt lidt de seneste ti år, så er der stadig meget stor forskel på, hvor stor en andel af arbejdspladserne i de enkelte kommuner, som er finansieret af staten, enten fordi arbejdspladserne direkte henhører til staten, eller fordi de drives af regionerne, som også finansieres via staten.

Mere end hver fjerde arbejdsplads i Herlev er betalt af staten

Herlev Kommune vest for København er den kommune i Danmark, som har den største andel af statslige og regionale arbejdspladser. Nu er 26,8 procent af arbejdspladserne i kommunen betalt af staten, mens Hillerød og Glostrup kommer lige efter med 23,5 og 22,6 procent.
Alle tre kommuner har store hospitaler.

I den modsatte ende fylder yderkommuner og enkelte forstadskommuner tungt.