Forstå udligning for hovedstads- og provinskommuner på fem minutter

Del artiklen:
Det danske udligningssystem er så kompliceret, men NB-Økonomi giver dig her en kort gennemgang af systemet.
Det danske udligningssystem er så kompliceret, men NB-Økonomi giver dig her en kort gennemgang af systemet.
Læs en hurtig gennemgang af udligningssystem, og forstå på fem minutter, hvordan det radikale om at nedlægge hovedstadsudligningen vil påvirke landets kommuner.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

De radikales forslag om at nedlægge den særlige hovedstadsudligning vil være en af de største forandringer i det kommunale udligningssystem i årtier.  NB-Økonomi giver dig her en kort oversigt over udligningssystemerne og diskussionen om hovedsatdsudligngen.

Der er tre udligningssystemer i Danmark.

Alle kommuner er omfattet af landsudligningen, mens hovedstadskommuner alene er omfattet af hovedstadsudligningen og provinskommunerne alene har adgang til at få tilskud efter ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud.

Landsudligningen giver til 88 og tager fra 10

Alle kommuner i Danmark er omfattet af landsudligningen, som godtgør kommunerne 61 procent af deres strukturelle underskud eller opkræver 61 procent af en kommunes strukturelle overskud. Det strukturelle over- eller underskud er et teoretisk beregnet regnskab, hvor man antager at en kommune har en gennemsnitlig skatteprocent og har gennemsnitlige udgifter til sine borgere beregnet ud fra deres alder og socioøkonomiske status.

Pengene til ordningen kommer dels fra de 10 kommuner, som har overskud, dels ved at staten reducerer kommunernes bloktilskud pr. borger. Det vil i realiteten sige, at alle kommuner bidrager i forhold til antal indbyggere.

Landsudligningen er altså ens for alle kommuner i Danmark uanset geografisk placering.

Hovedstadsudligningen er givtig for de fattigste hovedstadskommuner

Hovedstadsudligningen er en særlig udligningsordning opfundet i 1930’erne, og den skal sikre en ensartet udvikling i hovedstadsområdet i den kommunale service og skatteprocent.

Hovedstadsudligningen er speciel ved, at det er en ren mellemkommunal udligning. Pengene flyttes altså direkte fra de rigeste til de fattigste kommuner.

Helt konkret ser man på de 34 hovedstadskommuners strukturelle over- og underskud, som beregnes ud af nogle lidt andre kriterier end landsudligningen. Derefter korrigerer man skatteindtægterne, så de samlede over- og underskud bliver nul. Derefter giver man kommuner med underskud 27 procent af deres underskud, som så betales ved at kommuner med overskud betaler 27 af deres overskud. I 2020 vil 14 kommuner betale til hovedstadsudligningen og 20 modtage penge.

Dermed er hovedstadsudligningen en meget givtig ordning for de hovedstadskommuner, som er modtagere af penge fra ordningen, fordi kommunerne sammen med landsudligningen får op imod 88 procent af deres strukturelle underskud udlignet.

Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud

Kommunerne uden for hovedstadsområdet får istedet for hovedstadsudligning 32 procent af den del af deres strukturelle underskud, som overstiger 95 procent af landsgennemsnittet.

Selvom langt de fleste provinskommuner får andel i ordningen, så er den langt mindre givtig for mange kommuner, end den umiddelbart ser ud.

Årsagen er, at en kommune, der har et strukturelt underskud pr. borger på landsgennemsnittet kun får 32 procent af de fem procent af det strukturelle underskud på grund af reglen om fradraget af de 95 procent. Samlet får den derfor under to procent af sit strukturelle underskud oveni i landsudligningen, og den samlede udligning ligger derfor omkring 63 procent.

Havde en provinskommune med et gennemsnitligt strukturelt underskud i stedet ligget i hovedstaden, så ville den få 28 procent af sit strukturelle underskud oveni landsudligningens 61 procent. Reelt vil kommunen dog få lidt mindre end de 28 procent, fordi kriterierne for beregningen af det strukturelle underskud er lidt anderledes i hovedstadsudligningen, og dermed vil en kommune med et gennemsnitligt strukturelt underskud få en udligningsgrad i omegnen af 85 procent.

Fradraget på de 95 procent af det strukturelle underskud for provinskommunerne betyder relativt mindre for de fattigste provinskommuner, men de kommer kun i særlige tilfælde op i niveau med hovedstadskommunernes udligningsgrad.

For alle kommuner både i provinsen og til dels i hovedstaden gælder det, at den reelle udligningsgrad bliver lavere, fordi kommunerne selv er med til at finansiere en del af udligningen i form af lavere bloktilskud.

Hvad er bedst – hovedstadsudligning eller provinsudligning

For langt de fleste provinskommuner ville det være bedre at være en del af hovedstadsudligningen.

Men her er det vigtigt at sondre mellem de kommuner, som grænser op til hovedstadsområdet, og resten af landet.

Årsagen er, at den største fordel ved at komme ind i hovedstadsudligningen er, at man bliver sammenlignet med nogle rigere kommuner, og derfor kommer ens egen kommune til at fremstå fattigere – og dermed får man mere i udligning.

Men hvis alle provinskommuner kom ind i hovedstadsudligningen, så ville den fordel blive reduceret, for så ville gennemsnittet i hovedstadsudligningen og landsudligningen blive den samme – de ville jo begge være en landsudligning.
Stor gevinst for sjællandske kommuner

Men hvis eksempelvis tre sjællandske kommuner isoleret kom med i hovedstadsudligningen, så ville de få en meget stor gevinst, fordi de ikke ville påvirke gennemsnittet så markant.

Det gælder dog ikke eksempelvis Lolland Falster, som ifølge regnestykket fra udligningsorganisationen Bedre Balance ville tabe på at blive en del af hovedstadsudligningen.

Forklaringen er først og fremmest, at kommunens strukturelle underskud er så stort, at nedgangen fra de 32 procents udligning i ordningen for højt strukturelt underskud til de 28 procent i hovedstadsudligningen giver et stort minus, ligesom faldende folketal for eksempel slet ikke er med i hovedstadsudligningen, hvor til gengæld antallet af almene boliger tæller kraftigt.

Fordel for provinsen af nedlægge hovedstadsudligningen

Samspillet mellem de tre udligningsordninger er så kompliceret, at selv de fremmeste eksperter ofte bliver overrasket over effekten af ændringer.

Derfor er det også meget svært at få et klart svar på, præcis hvad det vil betyde at nedlægge hovedstadsudligningen, fordi det kommer helt an på, hvad den erstattes med, og i hvilket omfang en ny ordning øger udligningen på tværs af landet.

Når det generelt vil være en fordel for provinskommunerne at nedlægge hovedstadsudligningen og øge landsudligningen, så skyldes det en simpel logik.

Mange af de hovedstadskommuner, som får penge fra ordningen, fordi de er de fattigste i hovedstaden, ville ikke være de fattigste i en gruppe af alle landets kommuner. Det betyder, at en del af de penge som eksempelvis Københavns Kommune i dag får fra de rigeste hovedstadskommuner ville gå til de provinskommuner, som er fattigere end gennemsnittet af alle landets kommuner – og det er langt de fleste.