Fem kommuner: Derfor hæver vi skatten

Del artiklen:
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Her kan du læse budgetforklaringerne fra de fem kommuner, som i 2020 hæver skatteindtægterne mest målt i kroner.

Skrevet af Uffe Gardel[email protected]

Der er flere fællestræk blandt de kommuner, som har trodset regeringens henstillinger og andre kommuners gruppepres og valgt at sætte skatten op i 2020. De kommuner, som hæver personskat eller grundskyld, peger gerne på klemt likviditet og voksende udgiftspres på det specialiserede socialområde.

Læs her forklaringerne fra de fem kommuner, som budgetterer med de største skattestigninger målt i absolutte tal; tallene er de seneste beløb, som er oplyst af KL til landets kommuner.

Kolding: Skatteforhøjelser for 75,6 mio. kr.

”Byrådet har en målsætning om, at der skal være en gennemsnitslikviditet på minimum 200 mio. kr. Med de beskrevne forudsætninger kan måles ikke overholdes (…). Med det forventede fortsatte pres på serviceudgifterne, ønsket om tilvejebringelse af et økonomisk råderum, en forventet negativ midtvejsregulering på beskæftigelsesområdet samt løbende krav om effektivisering og omkostningsoptimering er en stram økonomisk styring stadig nødvendig.”
– Budgetstrategi 2020, kommunens webside

Rudersdal: Skatteforhøjelser for 51,9 mio. kr.

”På grund af den fortsatte usikkerhed om den fremtidige udligning har vi valgt at hæve skatten med 0,3 procentpoint til 22,8 procent. Det er fortsat en af landets laveste.” – borgmester Jens Ive (V)

”(K)ommunens udgifter (ligger) væsentligt højere end indtægterne i 2018 og 2019, hvilket tærer på kassebeholdningen. Fra 2020 er der bedre balance mellem indtægter og udgifter.”
– budgetudkast 2020

Esbjerg: Skatteforhøjelser for 36,1 mio. kr.

”Dette års budgetforhandlinger har især haft fokus på at imødegå de stigende udgifter på familieområdet og handicapområdet. Flere og flere borgere lever med fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder. Derfor oplever kommunen også en stigning i antallet af mennesker, der efterspørger hjælp fra kommunen, og det lægger et stort pres på kommunens samlede økonomi (…) 

For at opretholde en hensigtsmæssig balance har forligspartierne – sideløbende med besparelserne – valgt at øge personbeskatningen og sænke kommunens anlægsambitioner over de kommende år.”
– budgetforlig 2020

Roskilde: Skatteforhøjelser for 28,7 mio. kr.

”Som led i styrkelsen af Roskilde kommunes økonomi er forligspartierne enige om at sætte ejendomsskatten op. Dette har partierne fundet nødvendigt som følge af de massive udgiftsstigninger både Roskilde Kommune og andre kommuner i disse år har til de specialiserede områder. Det drejer sig både om flere skolebørn, der visiteres til specialundervisning, flere psykisk sårbare unge med behov for støtte og en kraftig stigning i antallet af unge og voksne, der i en kortere eller længere periode har behov for et botilbud med døgnstøtte. (…) 

Det har haft meget høj prioritet for forligspartierne at opbygge og stabilisere kommunens likviditet. Det er opnået ved, at der sikres et overskud på budgettet både i 2020 og i overslagsårene, så der over en årrække opbygges en likviditet på ca. 300 mio. kr.”
– budgetforlig 2020

Randers: Skatteforhøjelser for 26,0 mio. kr.

”Udgangspunktet for budgetlægningen har (…) været meget stramt. Kommunens andel af udgifterne til indkomstoverførsler på landsplan er fortsat høj, og på trods af stor bygge- og grundsalgsaktivitet vokser befolkningstallet ikke som hidtil forventet. (…) 

Inden for de snævre økonomiske rammer har aftalepartierne lagt afgørende vægt på, at der er balance på det skattefinansierede område i 2020, og kommunens måltal for størrelsen af kassebeholdningen er overholdt ved udgangen af budgetperioden 2020-2023.

Af hensyn til mulighederne for at skabe et råderum til nødvendige prioriteringer har aftalepartierne derfor fundet det nødvendigt, at hæve indkomstskatten med 0,2 procentpoint (…)”
– budgetforlig 2020

Artiklen er skrevet til NB-Økonomi 

Læs også:
Se, hvor meget 15 kommuner vil ændre på skatten