Kommuner fortsætter med at betale af på gælden

Del artiklen:
Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix
Flere og flere af de ‘kolde penge’ i kommunekasserne bruges nu til at afvikle langfristet gæld, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Skrevet af Uffe Gardel[email protected]

Kommunernes overfinansiering bliver i stadigt stigende omfang brugt til at afvikle gæld. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Fra 2. til 3. kvartal 2019 faldt kommunernes samlede langfristede gælds fra 81,2 til 80,4 milliarder kroner. Den samlede likviditet steg faktisk med omkring fem milliarder kroner til 34,8 milliarder kroner, men der er en del sæsonudsving i tallene. Hvis man renser dem væk ved at sammenligne med tal et år tilbage i tiden, træder billedet tydeligere frem: Både gæld og likviditet er på vej ned. Gælden i 3. kvartal lå 1,7 milliarder kroner under samme kvartal af sidste år, mens likviditeten var faldet med 1,1 milliarder kroner.

Et glidende gennemsnit for fire kvartaler viser udviklingen over tid.

Kilde: Danmarks Statistik
Kilde: Danmarks Statistik

Kommunernes langfristede gæld toppede i 2. kvartal 2016, hvor den nåede op på 86,6 milliarder kroner. Likviditeten begyndte omvendt for alvor at stige fra midten af 2015 og toppede i 1. kvartal 2018 med 38,8 milliarder kroner – en stigning på 67 procent i forhold til samme kvartal tre år forinden.

Kommunernes store likviditet under ét har længe været et politisk omstridt emne. Pengene fylder for det meste kun op i kommunekasserne, fordi budgetrammen forhindrer kommunerne i at bruge pengene til drift og anlæg, og de udgør samtidig et argument for landspolitikere, der ønsker kommuneskatten sat ned.

En trussel mod det kommunale selvstyre

Projektchef Niels jørgen Mau Pedersen fra VIVE kaldte i januar overfinansieringen for “kolde penge til kassen” og udtalte, at pengene hurtigst muligt burde væk, fordi de på længere sigt udgør en trussel mod det kommunale selvstyre ved at mindske sammenhængen mellem kommunernes skatteindtægter og deres mulighed for at bruge penge.

Den seneste udvikling kunne tyde på, at landets kommuner har valgt at reagere på den diskussion, men forklaringen kan også være rent økonomisk, fordi likviditeten koster negative renter, mener Claus Ørum Mogensen, kontorchef i KL.

“Det er klart, at når man igennem flere år har overfinansiering, så vil der være kommuner, som  har overskud af likviditet, og så er det naturligt at bruge pengene til at afdrage på gælden,” siger han.

“Når man ikke må bruge pengene, hvor skal man så gøre af dem. Det er kun naturligt.”

Han vurderer heller ikke, at likviditetsnedbringelsen er en forberedelse til diskussionen om en udligningsreform.

“Den dag man skal diskutere udligning, kan man godt se både, hvad der er af gæld og likviditet i den enkelte kommune – man kan ikke skjule, at man har solid økonomi.”

Læs også:
Mau: Tilskud til kommuner på næsten seks milliarder bør fjernes hurtigst muligt