Så meget har kommunerne tabt og vundet på misvisende statistik

Del artiklen:
En overset effekt på et kriterie for nomadebørn i den kommunale udligning har angiveligt kostet de sammenlagte kommuner omkring en kvart milliard kroner om året i kommunal udligning. Se tallene for alle kommuner her.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

I 2020 fordeles et samlet udgiftsbehov på godt tre milliarder kroner i den kommunale udligning ud fra antallet af nomadebørn – det vil sige børn, der i hele deres barndom har flyttet på tværs af en kommunegrænse mindst tre gange.

Da man med virkning fra 2013 indførte kriteriet opgjorde man antallet af nomadebørn, så man på antallet af flytninger i 2011 og de foregående 17 år – altså tilbage til starten af 1994 for de ældste børn. Men første januar 2007 fik Danmark nye kommunegrænser, og det har angiveligt påvirket antallet af nomadebørn dramatisk.

Mens man i provinsen lagde mange kommuner sammen, så børnene pludseligt skulle flytte meget langt for at passere en kommunegrænse, så opretholdt hovedstaden mange små kommuner både i folketal og særligt i geografisk størrelse.

En opgørelse af data i udligningen for 2013 og 2020 viser, at det har betydet et dramatisk fald i antallet af nomadebørn i de sammenlagte kommuner, mens de ikke sammenlagte kommuner kun har oplevet et mindre fald.

Den forskel betyder, at der er flyttet cirka en kvart milliard kroner i kommunal udligning fra de sammenlagte kommuner til de ikke sammenlagte kommuner.

I grafikken nedenfor kan du se, hvordan det ville have påvirket de enkelte kommuners udligning, hvis de sammenlagte kommuner havde haft samme udvikling i antallet af nomadebørn, som de ikke sammenlagte kommuner.

______________________________________________________________________
Sådan har vi gjort:
Vi har taget de bagvedliggende data for kriteriet “Antal 0-17-årige børn, som er flyttet over en kommunegrænse”, og udregnet det gennemsnitlige fald for hhv. sammenlagte og ikke sammenlagte kommuner.
Herefter har vi simuleret, at alle de sammenlagte kommuner havde haft samme udvikling i antallet af nomadebørn, som gennemsnittet af ikke sammenlagte kommuner. 
Ud fra det nye antal, har vi beregnet effekten på udligningen samt korrigeret for en ændring i bloktilskuddet som følge af, at de alle vinder-kommunerne kun har en forskellige marginale effekt på udligningen.
Vi har regnet med, at alle de ikke sammenlagte kommuner har en udligningseffekt på 61, da der primært er tale om hovedstadskommuner (normadebørn indgår ikke i hovedstadsudligningen og Fanø får ikke penge for højt strukturelt underskud), mens vi har antaget at de sammenlagte kommuner har en marginal udligningsgrad på 93, da der helt primært er tale om provinskommuner. Hvis udligningen blev gjort op med individuelle data for hver kommune ville det kunne rykke marginalt på resultatet.
Gennemsnittet for faldet for hhv. sammenlagte og ikke sammenlagte kommuner vægtet efter antal nomadebørn i 2013.