Analyse: Se hvor meget udligning og beskatningsgrundlag styrer kommunale skatteprocenter

Del artiklen:
Når borgerne i Lolland har en samlet beskatningsprocent, som er 5,44 procent højere end borgerne i Gentofte, så skyldes de 5,14 procent, at borgerne i Gentofte tjener mere og at grundene i den nordsjællandske kommune er mere værd.
Når borgerne i Lolland har en samlet beskatningsprocent, som er 5,44 procent højere end borgerne i Gentofte, så skyldes de 5,14 procent, at borgerne i Gentofte tjener mere og at grundene i den nordsjællandske kommune er mere værd.
Skatteforskelle mellem kommunerne er kommet på den politiske dagsorden. Se, hvor meget der skyldes forskelle i beskatningsgrundlag, og hvor meget der skyldes andre forhold.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Forskellen i kommuneskatten på over fem procent mellem de danske kommuner får stigende politisk bevågenhed blandt andet fordi Dansk Folkeparti, som optakt til forhandlingerne om kommunal udligning, har gentaget et krav om ens kommuneskat i hele landet.

”Det kan tyde på, at der er nogle forskelle på tværs af landet, som vi skal have kigget på. Og jeg kan have en begrundet mistanke om, at nogle af forskellene i skatteprocenterne er et tegn på, at vores kommunale udligningssystem ikke er tilstrækkeligt godt,” siger Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, til blandt andre til Altinget.

NB-Økonomi har med hjælp af udlignings eksperter analyseret forskellene i skatteprocenterne, og set på, hvor meget af forskellene som er en logisk konsekvens af forskelle i beskatningsniveauer og kommunal udligning, og hvor meget der skyldes andre forhold.

Som grafen nedenfor viser, så er den helt primære årsag til skatteforskellene mellem de danske kommuner en kombination af forskelle i beskatningsgrundlag (indkomster og jordværdier) samt det kommunale udligningssystem.

Næsten hele skatteforskel skyldes forskel i beskatningsgrundlag og udligning

Når der eksempelvis er en forskel i den samlede beskatning (grundskyld og kommuneskat)  mellem Lolland og Gentofte på 5,44 procent, så skyldes de 5,14 procent at borgerne i Gentofte tjener markant mere og at grundene i kommunen er meget mere værd sammenlignet med Lolland. (Den samlede beskatning udtrykker skatteprocenten, hvis man regner indtægterne fra grundskyld om til kommuneskat).

Hvis der ikke var nogen udligning, så ville forskellene i beskatningsgrundlag udløse en skatteforskel på knap 31 procent. Udligningen reducerer imidlertid den indbyggede forskel til de 5,44 procent.

Den resterende forskel skyldes en kombination af andre forhold:

  • Forskelle i indtægter fra selskabsskat, boskat og andre indtægter som eksempelvis finans
  • Opsparing eller kassetræk
  • Forskelle i serviceniveau og eller produktivitet

Billund nyder godt af selskabsskat

Selskabsskatten fylder i disse år særlig meget. Billund, Gladsaxe, Ballerup og Fredericia er eksempler på kommuner, der modtager markant mere pr. borger end gennemsnittet,  selskabsskatter, mens en række udkantskommuner som Lolland, typisk modtager meget lidt.

Kommunernes andel af boskatten er også meget uensartet både i de enkelte år, men også geografisk. Af åbenlyse årsager er indtægterne størst i kommuner med mange velhavende borgere.

Læs også:
Selskabsskatter skaber massive forskelle mellem kommuner

Samlet findes der ingen opgørelser, som viser hvor meget af forskellene i kommuneskat som er styret af forskelle i indtægter og opsparing, og hvor meget der skyldes forskelle i produktivitet og serviceniveau.

Vejle er en af de kommuner som, både i de få  usikre statistikker som findes og i den generelle vurdering fra iagttagere af kommunerådet, ofte fremhæves som meget effektiv. Fakta er i hvert fald, at kommunen har en af de største afvigelser mellem den teoretiske skatteprocent og den reelle. Skatten i Vejle er 2,13 procent lavere end det forventede – og kommunen har lidt lavere indtægter fra selskabsskatter end gennemsnittet.

————————————————————————————————–

Fakta: Sådan har vi gjort

Vi har beregnet et fiktive beskatningsniveau, hvor alle kommune har drifts- og anlægsudgifter svarende til det beregnede udgiftsbehov i den kommunale udligning og finansierer dette via indkomstskat og grundskyld. De to skatter er sammenvejet efter de gældende regler i udligningen.

Når de fiktive beskatningsniveauer med udligning er anderledes end de faktiske  beskatningsniveauer, skyldes det en række forhold, som ikke er medregnet.

  • Ekstra indtægter fra selskabsskatter og dækningsafgifter
  • Udgifter/indtægter fra renter og finansforskydninger
  • Udgifter og indtægter vedr. forsikrede ledige
  • Indtægter fra særtilskud som finansieringstilskud og særlige puljer
  • Det er ikke givet, at det beregnede udgiftsbehov i den kommunale udligning er retvisende.
  • Forskelle i serviceniveau og eller produktivitet

BEMÆRK: I ovenstående graf har vi trukket den gennemsnitlige afvigelse pga. ovenstående forhold (1,49 procent) fra det beregnede fiktive beskatningsniveau for at illustrere den rene forskel.