Ændrede data har ændret kommunal udligning markant siden 2013

Del artiklen:
Langeland er en af de kommuner med mange borgere med lav indkomst, og kommunen får i 2020 markant mindre i udligning pr. lavtlønsborger sammenlignet med 2013.
Langeland er en af de kommuner med mange borgere med lav indkomst, og kommunen får i 2020 markant mindre i udligning pr. lavtlønsborger sammenlignet med 2013.
En borger med lav indkomst udløser 32 procent mindre i udligning – et nomadebarn udløser 74 procent mere. Se alle tallene her.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Den kommunale udligning har reelt ændret sig markant siden den seneste store ændring i 2012, uden at Folketinget aktivt har forholdt sig til det.

Årsagen er, at ændringer i antallet af enheder i de enkelte kriterier medfører markante ændringer i det udgiftsbeløb – og dermed den udligning – som hvert hit i et socialt kriteriet udløser.
Eksempelvis udløser en borger med lav indkomst 32 procent  lavere udligning i 2020 sammenlignet med 2013. For en typisk kommune drejer det sig om knapt 30.000 kroner om året pr. borger med lav indkomst.

Det viser en analyse af udligningskriterierne og dataene bag dem fra 2013 og 2020, som NB-Økonomi har foretaget. For at isolere effekten af ændrede priser, vækst i kommunale udgifter og øget vægt af det sociale kriterie har vi beregnet 2020-kriterierne på baggrund af data for 2013 og 2020 og set på forskellen. (Se sådan har vi gjort nederst i artiklen)

Forklaringen på faldet skal findes i selve den måde, som det kommunale udligningssystem udregner, hvor stort et udgiftsbehov hvert hit i de 14 sociale kriterier skal udløse.
Populært sagt er der i 2020 en pulje på 122 milliarder kroner i udgiftsbehov, som fordeles ud fra de sociale kriterier. Hvert af de 14 kriterier styrer en andel af puljen.

“Antal personer med lav indkomst i tre ud af fire år” styrer eksempelvis otte procent svarende til et udgiftsbehov på cirka 9,8 milliarder kroner. Kommunen får så deres andel af de 9,8 milliarder ud fra deres forholdsmæssige andel af borgere med lav indkomst.

I 2013 var der 100.297 borger, som opfyldte kriteriet, og havde det stadig været gældende ville hver borger med lav indkomst i 2020 have udløst 97.826 kroners udgiftsbehov. Men siden 2013 er antallet af borgere med lav indkomst steget til 148.349. Dermed skal de 9,8 milliarder kroner fordeles på langt flere hits, og derfor falder udgiftsbehovet pr. borger med lav indkomst fra 97.826 til 66.139 kroner.

Værdien af en flyttet borger er steget markant

Modsat gælder det for kriteriet for faldende folketal. I 2013 var det samlede antal hits i kriteriet 25.911 og var det stadig gældende i 2020 ville hvert hit i kriteriet udløse et udgiftsbehov på 94.667 kroner. Men faldet i folketallet er kraftigt aftagende, og derfor var der i 2020 kun 14,328 hits, og dermed udløste hvert hit et udgiftsbehov på 172.279 kroner.

Kommuner med faldende folketal får altså 74 procent mere i udligning for et eventuelt fald i folketallet alene fordi problemet er faldet på landsplan. Netop kriteriet for faldende folketal anses for at være særligt problematisk, fordi antallet af hits kan falde meget kraftigt, og dermed kan hver mistet borger på et tidspunkt udløse mange millioner kroner.

En stående joke i udligningsdiskussionen er, at Lolland Kommune kan ende med at få hele puljen svarende til over to milliarder i ekstra udligning, hvis kommunen på et tidspunkt er den eneste, som har tilbagegang i folketallet.

Det problem gælder ikke i samme grad for en række af de øvrige kriterier.

Det skyldes at kriterierne rent logisk kun kan ændre sig meget langsomt. Eksempelvis vil antallet af almene boliger eller antallet af lejligheder kun ændre sig i takt med, at der bliver bygget nye almene boliger og nedlagt gamle lejemål.

På samme måde vil antallet af enlige ældre realistisk set kun ændre sig langsomt i takt med at eksempelvis den gennemsnitlige levealder ændrer sig eller der sker en kulturel ændring, så flere ældre vælger at at blive skilt eller indgå nye parforhold efter en tidligere partners død.

Rammer kommunerne forskelligt

De enkelte kommuner bliver meget forskelligt ramt af de ændrede kriterieværdier. Det er en fordel at have relativt mange hits i de kriterier, hvor enhedsværdien stiger, mens det er en ulempe at have mange i de kriterier, hvor enhedsværdien falder.

Ideen i udligningen er ikke, at hvert kriterie præcist skal dække udgiften til de forhold, som kriteriet måler. Ideen er istedet, at der er en god sammenhæng mellem et givent kriterie og en kommunes socialt betingede udgifter.

Normalt skal ændringer i kriteriernes værdi, som svækker sammenhængen mellem kriteriet og kommunernes udgifter blive samlet op, når det særlige Finansieringsudvalg under Social- Indenrigsministeriet udarbejder en af deres store analyser af hele systemet.

Det skete sidste gang i 2012, men det er pt.uvist, om der kommer en stor analyse af alle kriterierne i forbindelse med de forhandlinger om en reform af den kommunale udligning, som regeringen har bebudet.

__________________________________________________________________________________
Sådan har vi gjort:
Ud fra data fra meddelelse om tilskud og udligning fra 2013 og 2020 har vi beregnet, hvor stort et udgiftsbehov hvert enkelt af de sociale kriterier i den kommunale udligning ville udløse, hvis antallet af hits i de enkelte kritierie fra 2013 var gældende i 2020. dermed får vi isoleret effekten af ændringer i antallet af hits. fra ændringer som følge af stigende kommunale budgetter, ændrede priser og en stigende vægtning af de sociale kriterier.