Radikale vil hæve udligningen for at hjælpe fattige kommuner

Del artiklen:
Katrine Olldag, kommunalordfører, Det Radikale Venstre.
Katrine Olldag, kommunalordfører, Det Radikale Venstre. - Foto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix
De Radikale vil have fokus på balancen i Danmark og har særligt øje for 15-20 kommuner med meget lavt serviceniveau. Læs her, hvad partiet satser på i forhandlingerne om kommende udligningsreform.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Det er balancen i Danmark, som er i fokus for De Radikale, når partiet om kort tid skal diskutere kommunal udligning med regeringen, der har varslet et lovforslag om en reform af udligningen i februar.

“Der er enorme forskelle i serviceniveauet når man kigger ud over landet, og man kan ikke kun forklare det med konterings forskelle eller med politiske prioriteringer, som ofte bliver trukket frem,” siger den radikale kommunalordfører Kathrine Olldag. 

“Hvis man tager en tur rundt i kommunerne, så vil man ved at tale med folk og med det blotte øje kunne se, hvor store forskellene er derude.” 

De Radikale spiller som et af regeringens afgørende støttepartier en nøglerolle ved de kommende forhandlinger om kommunal udligning, og derfor er Kathrine Olldags udmelding et klart signal om, at den kommende udligningsreform får et meget anderledes fokus end den “mindre justering”, som den tidligere VLAK-regering lagde op til i 2018, og som ville have kostet særligt yderkommunerne dyrt.

”Det handler simpelthen om, hvad det er for et land, vi vil have”

De kan ikke overholde loven

Kathrine Olldag har med egne ord mange besøg hos de danske kommuner bag sig og mange foran sig. Og hun har et klart billede af hvilke kommuner, der lider mest.

“Det er de kommuner, som har det laveste beskatningsgrundlag. Her tjener folk mindst , og det er de kommuner, som udover at være de hårdest beskattede også er de kommuner, som ligger meget lavt på serviceniveau på alle områder.  Der er i omegnen af 15-20 kommuner, som ligger meget lavt på alt. Men herudover, så er der også mange rige kommuner, som har lavt serviceniveau, fordi de ikke kan  få lov til at bruge deres penge pga. serviceloftet. Det giver selvfølgelig også stor utilfredshed.”

Hun advarer sine kolleger i Folketinget mod at kritisere de fattigste kommuner for at levere en dårlig service til borgerne, selvom den ofte ikke lever op til lovens krav.

“De kan jo ikke leve op til lovgivningen. De er ikke onde  mennesker, men de har simpelthen ikke pengene til det. Så kan vi nok så meget sidde herinde på Christiansborg og lave lovgivning og diktere detailstyring på f.eks. ældreområdet eller daginstitutionsområdet  Alt hvad udligningen skal kunne, er egentlig blot, at gøre det muligt for kommunerne at overholde den lovgivning, vi udstikker fra Christiansborg. Det er alt.”

Kathrine Olldag bor i Præstø og og har indtil i sommer arbejdet i Næstved Kommune. Allerede ved opstillingsmødet i den radikale kreds fortalte hun, at netop kommunalordfører ville være hendes ønskejob, hvis hun blev valgt.

Hendes hjemmeside giver et meget præcist billede af, hvad den nye radikale ordfører er rundet af.

“Uligheden er meget tydelig i dagligdagen ude i landets yderkommuner, når der skal prioriteres benhårdt mellem f.eks. ældrepleje, folkeskole, foreningstilskud, rehabilitering og klimatilpasning – for blot at nævne nogle områder. Vi oplever en uacceptabel udsultning af velfærden i Danmarks fattigste kommuner. Det er ikke bare et spørgsmål om A- og B-kommuner, men også om C-kommuner. Det kan ikke nytte noget, at der er alt for stor forskel imellem budgetterne i rige og fattige kommuner, når vi alle har ret til den samme kvalitet i velfærd. Så får vi bare et endnu mere skævt Danmark,” hedder det.

Højere udligning

De Radikale ønsker, at udligningen mellem rige og fattige kommuner skal øges, så forskel i skat og service bliver mindre. I det nuværende udligningssystem er der indbygget en forskel i beskatningsniveauet på godt fem procent, og det er ifølge den radikale analyse  helt klart en politisk diskussion værd, at drøfte om ikke forskellen er for stor.
“Der er jo i det nuværende system en geografiskat for at bo i en fattig kommune. Forestil dig, at borgerne i en nordsjællandske kommune skulle betale 27 procent i kommuneskat og samtidig nøjes med den service, som man har på Langeland eller Lolland. For det er jo lige dét der er kernen i udligning, nemlig at der er en nogenlunde sammenhæng mellem kommuneskatten og kvaliteten af den velfærd, man får for pengene.”

I Kathrine Olldags optik er der derfor behov for en øget udligningsgrad, og dermed kommer de rigeste kommuner til at betale mere i udligning.

“Hvis vi laver en udligningsreform med en øget udligningsgrad, så er der nogen, der skal betale, og det kan desværre kun blive dem, suppleret af et øget bloktilskud fra staten.  Det kan ikke lade sig gøre at lave en udligningsreform, der gør alle glade. Men forhåbentligt vil alle kunne leve med den.”

Den radikale ordfører anerkender, at det kan skabe problemer for  borgmestre og byråd i de rige kommune, fordi de skal ud og sætte kommuneskatten op, uden at borgerne får bedre service. Hun er derfor interesseret i at se nærmere på et forslag om at ændre opkrævningen af kommunal skat, så den del, der går til udligning, opkræves som en statsudskrevet skat, mens kommuneskatten alene skal gå til kommunens eget forbrug – altså den del som reelt styres af det kommunale selvstyre.
Det kunne ifølge Olldag gøre det  tydeligere for borgerne, at en skatteforhøjelse ikke skyldes deres eget byråd men derimod Folketinget, og at borgerne dermed heller ikke kan forvente bedre service på trods af den højere skat.

“Der er jo et forslag om at to-dele kommuneskatten. Så den er sat sammen af en kommuneskat til lokal velfærd og en udligningsskat, som staten kan regulere op og ned. Det er noget, som man betaler til resten af landet i solidaritet – så kan man se på skattebilletten, hvad man betaler til hvad. Det vil også styrke det kommunale selvstyre, som ellers er under pres i udligningsdiskussionen.”

Vil afskaffe hovedstadsudligningen

Kathrine Olldag ønsker et opgør med hovedstadsudligningen til fordel for et enstrenget udligningssystem, så hovedstadskommuner og provinskommuner behandles ens.

I det nuværende system er der en markant højere udligning mellem rige og fattige kommuner i hovedstaden end i landet som helhed. Men den forskel kan Olldag ikke se nogen begrundelse for.

Argumentet for at indføre hovedstadsudligningen i 1937 var, at hovedstadskommunerne var så integrerede, at det ikke var holdbart med store forskelle i skat og service på tværs af kommunegrænserne (I 1937 omfattede ordningen kun København, Gentofte og Frederiksberg).

 Men det argument mener Kathrine Olldag ikke længere er specielt for hovedstaden.

“Hovedstadskommunerne argumenterer med, at de ligger tættere og deres borgere pendler mere rundt mellem kommunerne og bruger service fra hinanden. Men det gør folk altså også i  alle kommunerne uden for hovedstadsområdet. Tiden er løbet fra hovedstadsudligningen. Vores mål er at lave eet system, der forhåbentligt er mere gennemskueligt, og som selvfølgelig holder hånden under de fattigste københavnske omegnskommuner såvel som yderkommunerne i provinsen” siger hun.

I de seneste år har hovestadskommunerne påpeget, at deres borgere har et markant lavere rådighedsbeløb, fordi de lavere skatter på ingen måde opvejer de højere boligudgifter.

“En udligningsreform er nødt til at have fokus på, hvad det er velfærdstaten skal levere. Selvom jeg  godt  forstår de riges kommuners nervøsitet over det her, så handler udligningsreform ikke om, hvad boliger er værd og hvad det private rådighedsbeløb er om måneden. Det handler om velfærdsydelser.” 
 
 “Vi kan ikke løse alle skævheder i Danmark med en udligningsreform. Årtiers boligpolitik og strukturreformer har gjort forarbejdet, som udligningen nu skal forsøge at udjævne. Og hovedformålet må og skal være, at vi får en mere ensartet kvalitet i velfærden på tværs af landet. 
 Som landspolitikere er det vores ansvar at sikre kommunernes rammevilkår inden vi sender dem opgaver. Så derfor har vi også ansvaret for at levere en forenklet, opdateret og retfærdig udligningsreform.”

De Radikales hovedargumentet for at fjerne hovedstadsudligningen er at sikre kommunerne mulighed for at levere nogenlunde ensartet skat og service.

“Vi har for eksempel en folkeskolelov, der binder hele landet og alle borgere sammen, men vi har på tværs af landet vidt forskellige grundlag for at levere det, som eleverne har ret til. Det  stritter helt grundlæggende mod min retfærdighedssans.”

Hovedstaden kan få større anlægsbudgetter

Kathrine Olldag anerkender hovedstadskommunernes ønske om at være vækstlokomotiver, og hun er derfor klar til at se på, om blandt andet hovedstadskommunerne til gengæld for det øgede bidrag til udligningen skal have mulighed for at øge deres anlægsbudgetter ved at den samlede anlægsramme hæves.

“Så kunne man også stille nogle af de kommuner, der har rigtig mange penge på likviditeten, lidt friere til at sætte deres visioner i spil og sætte udviklingsbenet foran. Anlægsloft og udligning holder jo nogen af de rige kommuner tilbage. De vil jo rigtig gerne have lov til at løbe foran og være de vækstlokomotiver, som de gerne vil være. Jeg betragter det som et stort problem, at de rige kommuner ikke kan sætte deres potentiale i spil.”

Umiddelbart vil det stride mod budgetloven, men den mener Kathrine Olldag er overimplementeret i Danmark, og at man derfor kan overveje at slække lidt på.

“Budgetloven er overimplementeret. Man kan faktisk godt  vælge politisk at slække på anlægsloftet. Det er kun 8-10 procent af alt byggeri om året, som er kommunalt. Så det der argument om, at dansk økonomi bliver overophedet af at hæve anlægsloftet lidt,  det holder måske ikke helt.”

Partiet ikke afklaret om finansieringstilskud

Kommunerne har siden 2013 fået et særligt finansieringstilskud – de seneste år har det været på 3,5 milliard kroner og begrundet med den manglende udligningsreform. Det er populært sagt penge som kommunerne under et ikke må bruge på drift, og derfor vil de logisk ende med at øge kommunernes likviditet.

Stort set alle økonomer og ikke mindst regeringens egne embedsmænd er meget insisterende på at få udfaset det særlig tilskud, fordi de meget store likviditetsreserver i kommunerne udgør en trussel for styringen af økonomien. 

Kathrine Olldag siger, at De Radikale er i tvivl om, hvad man skal gøre med likviditetstilskuddet, fordi det kan ramme servicen i en række kommuner, hvis man bare fjerner det.

“Det er også en stor udfordring for den kommende reform, hvad vi stiller op med det ekstraordinære finansieringstilskud, som reelt er gået til driften i mange klemte kommuner, selvom de er øremærkede til at polstre likviditeten. De penge vil i høj grad kunne mærkes i mange kommuner, hvis de trækkes ud af ligningen uden at blive erstattet af noget andet.”