Ny feriepengelov trækker 18 milliarder ud af kommunerne

Del artiklen:
Ny lov om danskernes feriepenge betyder, at der venter en stor regning for kommunerne. Det viser beregninger fra KL. (Arkivfoto)
Ny lov om danskernes feriepenge betyder, at der venter en stor regning for kommunerne. Det viser beregninger fra KL. (Arkivfoto) - Foto: Vibeke Toft/Vitoritzau.dk/Ritzau Scanpix
Kommunerne skal aflevere et beløb, som samlet svarer til 40 procent af kommunernes likviditet på grund af den nye ferielov.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Den nye ferielov til trække op til 18 milliarder kroner ud af de kommunale kasser og dermed opsuge op imod en tredjedel af kommunernes likviditet. Det viser den foreløbige opgørelse fra KL.

Det er principielt op til den enkelte kommune, om man vil indbetale sin del af de 18 milliarder inden 1. september 2021, eller om man vil beholde pengene i kommunekassen og blot indbetale pengene i takt med at de pågældende medarbejdere stopper i kommunen eller går på pension.

Men vælger en kommune ikke at indbetale sin andel af de 18 milliarder kroner, så vil kommunens gæld til fonden årligt blive opskrevet med et beløb svarende til den procentvise ændring i årslønnen, hvilket i øjeblikket vil sige 2,5-2,7 procent.

Optimalt at indbetale pengene nu

Ud fra en driftøkonomisk betragtning bør kommunerne indbetale pengene nu, siger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitetscenter:

“Helt nøgternt så er det sådan, at lønudviklingen er højere end inflationsudviklingen, fordi det betyder, at vi har reallønsfremgang. Så ud fra den betragtning vil det være økonomisk mest optimalt at indbetale dem nu,” siger han.

Per Nikolaj Bukh afviser, at kommunerne med fornuft kan satse på at beholde pengene og få en bedre forrentning af dem og dermed tjene penge.

“Med de muligheder, som kommunerne har for at anbringe deres overskudslikviditet, da ser det rigtig vanskeligt ud at regne med at kunne skabe afkast, der kan overstige lønudviklingen. Det, mener jeg, vil være lige på kanten af en uansvarlig antagelse,” siger professoren. Du kan læse mere om hans råd til kommunerne i en særskilt artikel.

Svarer til over en tredjedel af kommunernes likviditet

Samlet set har kommunerne ifølge den seneste opgørelse en likviditet på knap 45 millliarder kroner opgjort efter kassekreditreglen, og den nye ferielov til derfor lægge beslag på omkring 40 procent af den likviditet, hvis alle kommuner valgte at indbetale pengene.

Kommunernes bugnende pengekasser har længe vakt opmærksomhed af to årsager. Rent politisk har borgerlige politikere haft opmærksomhed på, at pengene kunne bruges til at give solide kommunale skattelettelser.

Økonomerne i særlig Finansministeriet har haft fokus på, at den store likviditet udgør en trussel for styringen af den samlede aktivitet i samfundet, fordi kommunerne i et skrækscenarie kunne vælge at bruge pengene og blot betale budgetlovens bøder med nogle af de mange penge, som de har i kassen.

Indbetalingen til den nye fond vil umiddelbart løse en del af det problem. Valgte alle kommuner at indbetale pengene her og nu, så ville den gennemsnitlige likviditet i kommunerne opgjort efter kassekreditreglen falde fra de nuværende 7.649 kroner pr. indbygger til cirka 4.560 kroner, hvilket stort set svarer til den generelle tommelfingerregel om, at en kommune skal have knapt 3.000 kroner pr. borger i kassen.

Men som NB-Økonomi beskrev i går, så er likviditeten i de danske kommuner meget skævt fordelt, og derfor vil der være en lang række kommuner, som ikke har pengene til at indbetale cirka 3.000 krone pr. indbygger til feriefonden.

Læs også:
14 kommuner har lav likviditet trods 7,6 mia. fra staten

KL og det samlede kommunale Danmark kunne derfor ifølge Per Nikolaj Bukh have en interesse i at få nedbragt likviditeten ved at indbetale feriepengene til fonden.

“Man kunne godt forestille sig, at KL ville kunne se det her og så anbefale kommuner, der ligger over skal vi sige 8.000 i likviditet pr. indbygger, at indbetale pengene,” siger han.

Det er kun 26 kommuner, som har en likviditet over 8.000 kroner, men de 26 kommuner repræsenterer en langt højere andel af befolkningstallet, fordi mange af de store kommuner er med i gruppen.