Fejlagtige vurderinger har nedtonet skatteulighed mellem kommunerne

Del artiklen:
Boligejerne i særligt en række hovedstadskommuner har reelt en lavere beskatning end de officielle tal viser. Dermed er Danmark reelt mere skævt målt på beskatningsniveauer.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Uligheden i beskatningsniveauerne mellem høj- og lavindkomstkommuner har været væsentligt undervurderet som følge af de fejlagtige ejendomsvurderinger.

Når de nye ejendomsvurderinger om få år bliver indregnet i beregningen, så vil forskellen i beskatningsniveauet mellem Danmarks dyreste og billigste kommune stige fra de nuværende 5,79 procent til omkring 6,5 procent.

Det viser tallene for beskatningsniveauerne i 2020, hvor de gamle fejlagtige vurderinger stadig bruges, sammenlignet med en identisk udregning, hvor grundværdierne er erstattet med de forventede nye vurderinger.

Beskatningsniveauet er det officielle mål for, hvor hårdt borgerne i en kommune samlet er beskattet, når skatten på indkomst og grundværdier vægtes sammen.

Forskellen i beskatningsniveauer mellem høj- og lavindkomstkommuner har fået styrket politisk fokus på grund af de kommende forhandlinger om kommunal udligning, hvor flere partier allerede har meddelt, at de vil have fokus på at indsnævre forskellene i beskatning mellem kommunerne.

Frederiksberg har landets laveste beskatningsniveau – Oddsherred det højeste

Forklaringen på de forkerte beskatningsniveauer er, at ejendomsvurderingerne især har været for lave i hovedstaden, men de har været retvisende eller endda for høje i mange udkantskommuner.

Dermed har boligejerne i kommuner med de de mest undervurderede grunde reelt betalt en langt mindre andel af grundens værdi end de officielle grundskyldspromiller har vist.

Indregner man de nye forventede ejendomsvurderinger, så viser tallene, at Frederiksberg har landets laveste beskatningsniveau på cirka 20,1 procent, mens skatteyderne i Oddsherred cirka 60 kilometer mod nordvest reelt betaler cirka 26,6 procent i samlede skatter af indkomst og grundværdier. Det svarer til en forskel på cirka 6,5 procent.

I de officielle statistikker over beskatningsniveauerne – som er baseret på de fejlagtige ejendomsvurderinger – forskellen mellem den lavest beskattede kommune Gentofte og den højeste beskattede kommune Oddsherred 5,79 procent.

Udregningen af de reelle beskatningsprocenter er baseret på en omregning af de foreløbige fremtidige grundskyldspromiller i kommunerne, som blev offentliggjort i forbindelse med boligskatteaftalen i 2017. Udover at der er en mindre usikkerheder af ren teknisk art, så er de foreløbige fremtidige grundskylspromiller baseret på Skatteministeriets daværende analyser og vurderinger af forskellene mellem de faktiske grundpriser og de fejlbehæftede offentlige vurderinger.

De præcise tal kan derfor ændre sig, når Skattestyrelsen i løbet af de kommende cirka to år får gennemført vurderingerne af alle huse i Danmark.

Den nye boligskat ændrer ikke markant på forskellene

Væksten i forskellene mellem beskatningsniveauerne ved indregning af de nye ejendomsvurderinger tydeliggør reelt blot effekten af skattestoppet, de fejlagtige vurderinger og boligskatteforliget.

Kombinationen af skattestop og sammenbruddet i de offentlige vurderinger betød, at Danmark reelt fik en geografisk degressiv boligbeskatning. Forklaringen er, at grundskylden og ejendomsværdiskatten i vækstkommunerne særligt omkring hovestaden ikke steg i takt med den faktiske udvikling i boligpriserne.

Dermed faldt den faktiske skatteprocent på boliger i vækstkommunerne, mens den var uændret eller stigende i udkantskommunerne, hvor den offentlige vurdering var mere korrekt, fordi boligpriserne enten stod stille eller endda faldt.

Partierne bag boligskatteforliget besluttede at fastholde den skævhed i mange år frem. Det vil blandt andet ske ved, at grundskyldspromillen sættes ned, så boligejerne får en uændret grundskyldsbetaling på trods af de ændrede ejendomsvurderinger, ligesom der indføres kompenserende rabatter på ejendomsværdiskatten.

Dermed vil den ekstra forskel i beskatningsniveauerne på grund af de nye og mere korrekte vurderinger blive fastholdt i hvert fald frem til 2025, hvor partierne bag forliget ifølge den oprindelige aftale skal se på en indfasning af de nye vurderinger i den kommunale udligningsordning, hvilket kan skabe et pres for ændrede grundskyldspromiller. Regeringen har dog meddelt, at den på grund af it-problemerne i skattevæsenet vil foreslå at udskyde indfasningen til 2028.

__________________________________________________________________________________

Sådan har vi gjort:

Beskatningsniveauer udtrykker, hvor stor en del af det samlede beskatningsgrundlag, som borgerne betaler i skat til kommunen i form af kommuneskat og grundskyld.

Ifølge udligningsloven tillægges en kommunes beskatningsgrundlag en andel af de skattepligtige grundværdier. Se teksten fra Økonomi- og Indenrigsministeriet nederst i teksten.

Det er en del af boligskatte-aftalen, at provenuet fra grundskylden i kroner og øre skal være uændret i de enkelte kommuner, selv om vurderingerne stiger kraftigt mange steder. Det betyder, at de afgiftspligtige grundværdier stiger, samtidig med at promillesatsen falder i de fleste kommuner. Vi har meget enkelt ud fra de udmeldte fremtidige forventede grundskyldspromiller udregnet de forventede grundværdier i 2021 for hver kommune.

De senest tal er fra 2016, og disse tal er korrigeret med den gennemsnitlige afvigelse i forhold til provenuet for grundskylden for at korrigere for usikkerheder.

Vi har herefter beregnet, hvordan beskatningsniveauerne ville se ud, hvis man erstatter de fejlagtige grundvurderinger med de grundværdier, som ligger til grund for boligskatteaftalens foreløbige vurdering af de fremtidige grundskyldspromiller.

For at sikre sammenhæng i tallene er der for alle kommuner indregnet de skatteprocenter og grundskyldspromiller, som var gældende i 2019, og som indgår i datamaterialet bag Udmelding af tilskud og udligning fra september 2019.

Tallene skal af ovenstående grunde tages med et vist forbehold. De præcise tal for de fremtidige beskatningsniveauer vil først være kendt, når de endelige vurderinger er på plads engang i 2022.

I en række udkantskommuner er de nuværende vurderinger for høje, og afspejler derfor en nedsættelse af grundskyldspromillen fra 34 til 30 ikke de nye ejendomsvurderinger, men derimod et politisk valg.

Det gælder for kommunerne Bornholm, Guldborgsund, Kalundborg, Lolland og Vordingborg. De beregnede beskatningsniveauer for disse kommuner vil derfor være være overvurderet, hvilket betyder, at forskellen til de laveste kommuner er undervurderet.

Uddrag af beskrivelsen for udligningen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet

En kommunes beskatningsgrundlag opgøres ud fra kommunens udskrivningsgrundlag for indkomstskat tillagt en nærmere fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme. Andelen af de afgiftspligtige grundværdier for produktionsjord er for 2018 fastsat til 2,8 pct. og for øvrige ejendomme til 10,5 pct. Andelene er fastsat ud fra grundskyldens landsgennemsnitlige vægt i den kommunale beskatning.