Flere penge giver ikke bedre undervisning

Del artiklen:
(Arkivfoto)
(Arkivfoto) - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Elevernes faglige præstationer er uafhængig af, hvor mange penge kommunen bruger på folkeskolen, viser ny undersøgelse.

Skrevet af Alexander Stangeby[email protected]

En undersøgelse, som Styrelsen for IT og Undervisning har lavet for Weekendavisen, viser, at der ikke er en sammenhæng mellem god økonomi og god undervisning i folkeskolen – faktisk er det næsten omvendt.

Syv ud af de otte kommuner med den bedste påviselige undervisningseffekt bruger under 69.530 kroner pr. elev, som er landsgennemsnittet. For eksempel er Kolding, der bruger færrest penge per elev – 51.840 kroner – på en delt andenplads, når det kommer til kommuner, der har den bedste faglige løfteevne.

Derimod er Brøndby, der har det sjettehøjeste budget per elev på 92.083 kroner, blandt de kommuner, der har de dårligste faglige resultater. Kommunen er blandt de syv med den ringeste undervisningseffekt, hvor fire af dem har afsat flere penge per elev end gennemsnittet.

Ekspert: Budgettet skal ligge stabilt år efter år

Ifølge Simon Calmar Andersen, leder af Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet, gavner det folkeskolen, hvis man har et budget, der ligger nogenlunde stabilt år efter år. 

“Hvis der er rimelig ro om budgetterne, uanset om udgiftsniveauet er lavt, har skolen ro til at planlægge arbejdet. Så iværksætter man ikke nye initiativer det ene år, hvor man har fået ekstra penge, for så at være nødt til pludselig at finde besparelser det næste år. Ro om udgifterne giver ro til at fokusere på kerneopgaven med at undervise. Ekstra penge skal målrettes for at have en effekt på elevernes læring,” siger Simon Calmar Andersen til Weekendavisen.

Ifølge Henrik Christoffersen, forskningschef hos Cepos, er det ikke pengene, der har den største betydning, men derimod lærerne.

“På skoler, hvor lærerne havde fået en god studentereksamen, klarer eleverne sig fagligt godt. Kvikke lærere skaber så at sige kvikke elever, uafhængigt af størrelsen på skolens budget.”

Siden 2013 er udgifterne til folkeskolen steget med 10 procent, efter at der i perioden 2009-2013 blev gennemført besparelser. Den mest væsentlige forklaring på stigningen er, at man i forbindelse med folkeskolereformen, har ansat flere pædagoger til den understøttende undervisning.