FAKTA: Elbiler og skovfond på grøn finanslov

Del artiklen:
Granskov mellem Viborg og Karup. (Arkivfoto)
Fotograf: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Regeringen, dens støttepartier og Alternativet tager med finanslovaftalen de første skridt mod at nå målsætningen om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Ifølge regeringen vil prioriteringerne i finansloven reducere Danmarks CO2-udledning med omkring én procent.

Her er de grønne initiativer, aftalen indeholder:

* En grøn fond:

Partierne er enige om at oprette en fond kaldet “Danmarks Grønne Fremtidsfond” med en samlet kapacitet på 25 milliarder kroner.

Fonden skal blandt andet bidrage til at udvikle og udbrede nye teknologier og eksport af grøn teknologi, særligt inden for vind.

* Udtag af landbrugsjord:

Der er afsat i alt to milliarder kroner frem mod 2030 til udtag af landbrugsjord.

De to milliarder fordeles på 200 millioner kroner årligt i perioden 2020-2029.

* Skovfond:

Partierne undersøger mulighederne for at oprette en skovfond, hvor både offentlige institutioner, erhvervslivet og privatpersoner kan indbetale penge og sikre sig, at der bliver opført ny skov i Danmark eller udtaget landbrugsjord.

Der afsættes 100 millioner kroner i 2020 til fondens aktivitet.

* En styrkelse af Klimarådet:

Der afsættes 10 millioner kroner i 2020 og 15 millioner kroner årligt i perioden 2021-2023 til at øge Klimarådets faglige kompetencer og kapacitet.

* Urørt skov:

Der skal udlægges mere urørt skov på statslige arealer, og der afsættes 20 millioner kroner årligt fra 2020.

* Energiø:

Der afsættes 30 millioner kroner i 2020, 27 millioner kroner i 2021 og otte millioner kroner i 2022 til at lave forundersøgelser af en såkaldt energiø med minimum 10 gigawatt tilkoblet.

Forslaget om en energiø ved Bornholm skal også undersøges.

* Klimabistand:

Der afsættes yderligere 150 millioner kroner i 2020 til klimabistand til verdens fattigste lande.

* Grønne busser og taxaer:

Der er afsat en pulje på 75 millioner kroner i 2020, som skal bruges på at udarbejde konkrete forslag til, hvordan man omstiller til grønne busser og grøn taxakørsel frem mod 2030.

* Cykelpulje:

Der afsættes 50 millioner kroner til kommunale cykelprojekter. Puljen vil kunne bidrage til, at der samlet investeres 100 millioner kroner, fordi forudsætningen er, at kommunerne finansierer 50 procent af anlægsudgiften.

Det kommunale bidrag skal prioriteres inden for kommunernes anlægsramme.

* Stigende afgifter på bæreposer:

Afgifterne på bæreposer og engangsservice skal tredobles i forhold til gældende niveau.

Det vil bidrage med cirka 100 millioner kroner til statskassen i 2020, 85 millioner kroner årligt i perioden 2021-2022 og 80 millioner kroner i 2023. Efter det vil de højere afgifter bidrage med 65 millioner kroner årligt.

* Elbiler:

Afgiftsstigninger på elbiler annulleres. Det er hensigten, at afgifterne holdes i ro, indtil en nedsat kommission næste år kommer med bud på, hvad der skal ske fra 2021.

Kilde: Finansministeriet.

/ritzau/