Kommentar: Ministerskifte svækker kommunernes mulighed for at spare på overførsler

Del artiklen:
Den nye beskæftigelsesminister udviser i et svar til Haderslev Kommune ingen forståelse for, at kommunen forsøger at administrere tildelingen af overførselsindkomster strammere for at styre økonomien.
Den nye beskæftigelsesminister udviser i et svar til Haderslev Kommune ingen forståelse for, at kommunen forsøger at administrere tildelingen af overførselsindkomster strammere for at styre økonomien. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Den nye beskæftigelsesminister har ingen forståelse for, at fattige kommuner strammer administrationen af sociale ydelser. Forståeligt, men så må Folketinget sikre alle kommuner en solid økonomi, skriver NB-Økonomis chefredaktør i denne kommentar.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Ingen kan være i tvivl om, at de politiske prioriteter på beskæftigelsesområdet er skiftet, efter at socialdemokraten Peter Hummelgaard satte sig i ministerstolen efter Venstremanden Troels Lund Poulsen.

Det mest synlige tegn har været, at Troels Lund Poulsens faste afsnit i alle kommentarer til beskæftigelsestal om den positive effekt af kontanthjælpsloftet er erstattet af et nyt fast afsnit fra Peter Hummelgaard om vigtigheden af opkvalificering.

Et andet klart tegn er ordlyden i et brev fra den nye minister til Haderslev Kommune, som i sensommeren tog en række initiativer for at styre økonomien på beskæftigelsesområdet.

Indsæt link

Det overraskende er ikke, at ministeren reagerer på ordlyden af beslutningen i Haderslev, som mildt sagt ikke scorer mange point i elegance. På en række områder er der formentlig tale om klokkeklare lovbrud.

Det interessante er, at ministeren ingen steder i sit brev til kommunen udtrykker nogen forståelse for, at den økonomisk trængte kommune har behov for at styre udgifterne.

Hvad gør kommuner, når kassen er tom?

Umiddelbart ser ministerens linje ud til at svække kommunernes muligheder for at administrere tildelingen af ydelser med et øje på budgettet.

“Jeg mener, at det er betænkeligt, at Haderslev Kommune på forhånd anlægger en restriktiv praksis vedrørende tilgangen til sociale ydelser,” skriver ministeren blandt andet som reaktion på, at kommunen vil bruge en fortolkning af lovgivningen til at afvise flere sager om kontanthjælp.

Det er et forståeligt og meget populært synspunkt, at kommunerne ikke må se på pengene, når de træffer afgørelser på hele social- og beskæftigelsesområdet. Men det kolliderer meget hurtigt med de økonomiske realiteter i kommunerne.

Problemet er, at kommunernes indtægter reelt er låst fast, fordi kommunerne ikke bare må sætte skatten op, ligesom skatten i mange lavindkomstkommuner har nået smertegrænsen med en skat, som er fire-seks procentpoint højere end skatten i højindkomstkommunerne.

Samtidig bindes kommunernes udgifter på stadig flere områder i form af lovbestemte rettigheder til borgerne og minimumsstandarder på eksempelvis daginstitutioner.

Hvis kommunens indtægter de facto er låst, og stort set alle udgifterne er styret fra nationalt hold, så bliver det meget vanskeligt at drive en økonomisk udfordret kommune.

Folketinget må enten sikre kommunal finansering til at opfylde centralt fastsatte krav  – eller give kommunernes øget selvstyre

Ingen tvivl om, at nogle kommuner kan effektivisere. Men en analyse fra benchmarkenheden under Social- og Indenrigsministeriet har vist, at det ofte er de fattigste kommuner, som har de laveste administrationsomkostninger.

Og kan en kommune hverken spare på administration, overførselsindkomster eller ydelser til borgerne, så er der efterhånden meget få muligheder. En kommune kan naturligvis styrke sin økonomi gennem en langsigtet udvikling, som bringer flere borgere i job – ligesom kommuner som Aabenraa og Lemvig har vist, at de kan opnå ekstraordinært gode resultater gennem et solidt samarbejde i byrådet og en administration, som hele tiden søger at gøre det lidt bedre.

Men Folketingets partier er nødt til at træffe et afgørende valg: Enten må Folketinget sikre alle kommuner finansering til at opfylde de mange centralt fastsatte krav fra Folketinget – eller også må Folketinget give kommunernes øget selvstyre og acceptere, at der er betydelige forskelle i service på tværs  af landet.

Hvis ikke det sker, så vil vi se stadig flere sager som den fra Haderslev, hvor politikerne beder administrationen om at kigge i pengekassen, inden de bevilger offentlige ydelser. 

Og det er ikke sikkert, at alle kommuner vil være lige så ærlige – eller uelegante – i deres formuleringer, som Haderslev har været.