Sådan bliver de enkelte kommuner ramt af minimumsnormering

Del artiklen:

Kommuner kompenseres gennemsnitligt, og det betyder, at nogle taber og andre vinder på minimumsnormering. Se tallene her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Når politikerne bag finansloven taler om, at kommunerne kompenseres fuldt ud for de ekstra udgifter til minimumsnormeringer, så er det korrekt, når man ser de 98 kommuner under et.

Men for den enkelte kommune kan der være tab og gevinster, som skal regnes ind i budgetterne de kommende år.

Kommunerne får 1,6 milliarder kroner, og det vil ifølge det oplyste række til cirka 5.000 ekstramedarbejdere. De 1,6 milliarder kroner fordeles normalt efter bloktilskudsnøglen hvilket i praksis vil sige folketallet.

Udgifterne de fordeler sig anderledes, fordi de er stærkt afhængige af, hvor gode normeringer kommunerne har i dag.

Har en kommune normeringer under landsgennemsnittet, så vil den have større udgifter en gennemsnittet, når den skal opfylde minimumsnormeringerne og dermed få et samlet tab. Har en kommune derimod bedre nomeringer end gennemsnittet, så vil den have mindre udgifter end gennemsnittet og dermed få en samlet gevinst.

Tallene i kortet skal tages med det forbehold, at den endelige ordning ikke er fastlagt endnu. Men i og med at den samlede beløbsramme er kendt, så vil der formentlig komme ret små udsving i de enkelte kommuners nettoeffekt.

_____________________________________________________________________________________
Sådan har vi gjort:
Ud fra de enkelte kommuners normeringer i daginstitutioner, antallet af børn og antallet af medarbejdere med personalekategorien “ledelse” har vi beregnet , hvor mange ekstra pædagoger, der skal ansættes for at nå op på de ønskede normeringer på henholdvis tre børn pr. medarbejdere for vuggestuer og seks børn pr. medarbejder i børnehaver – alle tal uden ledere.

Bemærk: Dagplejen er ikke medregnet her.

Omkostningerne pr. ekstra ansat er regnet baglæns ud fra den samlede oplyste udgift på 1,6 milliarder kroner.

Herefter har vi beregnet kompensationen til den enkelte kommune ud fra en antagelse om, at den vil ske i forhold bloktilskudsnøglen. Endelig har vi beregnet den enkelte kommunes tab eller gevinst i millioner kroner og fordelt pr. barn.

Som vi tidligere har beskrevet, så vil fordelingen af kompensationen kun ændre sig marginalt, hvis man vælger eksempelvis at fordele den efter antallet af 0-5 årige.

Læs også:
Bloktilskudsnøgle for minimumsnormering flytter meget lidt