God sundhedspleje reducerer antallet af akutte sygehusbesøg

Del artiklen:
Sundhedsplejersker forebygger unødvendige akutte henvendelser i sundhedsvæsenet fra forældre til 0-2 årige, viser ny benchmark. En unødvendig henvendelse fra forældre kan koste kommunen optil 25.000 kroner. (Arkivfoto).
Sundhedsplejersker forebygger unødvendige akutte henvendelser i sundhedsvæsenet fra forældre til 0-2 årige, viser ny benchmark. En unødvendig henvendelse fra forældre kan koste kommunen optil 25.000 kroner. (Arkivfoto). - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Ny analyse giver kommunerne forslag til, hvordan de på sigt kan spare penge ved at styrke indsatsen for at undgå unødvendige henvendelser til hospitalerne fra småbørnsfamilier.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Et velfungerende børnesundhedspleje er et af de mest effektive midler for den enkelte kommune til at reducere de ofte meget dyre akutte henvendelser fra småbørnsforældre til sygehusvæsenet.

Det viser en analyse af antallet af akutte indlæggelser af 0-2 årige børn fra Social- og indenrigsministeriets Benchmarkenhed. Netop den aldersgruppe har særlig fokus hos kommunerne, fordi en ændring af den kommunale medfinansering af sundhedsvæsenet i 2017 betyder, at kommunerne skal betale 45 procent af udgifterne med et loft på 25.000 kroner, når en børnefamilie vælger at køre på sygehuset. 

Analysen viser, at der er store udsving i, hvor ofte småbørnsfamilier akut kontakter sygehuset. Langt den største del af udsvingene skyldes socioøkonomiske forhold (se særskilt artikel), ligesom de praktiserende læger og regionen har stor indflydelse på antallet.

Men de enkelte kommuner kan ifølge analysen gøre tre ting:

  • Overholde Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst fem besøg til småbørnfamilier med almene behov. Ifølge analysen har kommuner som ikke overholder de fem besøg “lidt flere akutte kontakter” end forventet ud fra socioøkonomiske forhold.
  • Åbent hus i børneplejen ved spidsbelastninger. Hvis kommunen istedet bruger åbent hus generelt eller bruger det til at erstatte hjemmebesøg har flere akutte kontakter.
  •  Samarbejde om udsatte familier på tværs af faggrupper og sektorer. 

Selvom analysen påpeger, at resultaterne peger i forskellige retning, og at man derfor skal tolke resultaterne med forsigtighed, så fremhæves også foreløbige resultater fra en videnskabelige dansk undersøgelse, som viser at “tidlige sundhedsplejebesøg har en positiv effekt på forebyggelsen af kontakter til almen praksis i 10 løbet af barnets første 5 leveår.”
Tre forslag der kræver samarbejde med regionen
Benchmarkenheden kommer har udarbejdet en top-tre liste med de mest effektive tiltag, som alle i et eller andet omfang kræver samarbejde mellem kommunen og regionen.

  • Telefonkontakt. 
    Børne-hotline/telefonrådgivning bemandet af sygeplejersker eller mulighed for telefonkonsultation hos egen læge eller sundhedsplejerske i løbet af dagen, hvor forældre kan få råd og vejledning omkring akut syge børn.

  • Fysisk fremmøde hos sundhedspersoner. 
    Uddannelse af forældre i situationen, når de henvender sig med det syge barn i almen praksis eller børnemodtagelsen med opfølgende konsultation i almen praksis. Her spørger den praktiserende læge ind til hyppige, unødige henvendelser og taler med forældrene om, hvorvidt der er andre problemer i familien, der kan være årsag til de mange henvendelser.

  • Uddannelse, foredrag og møder for forældre. 
    Information om, hvad børn kan fejle og ensartet information om, hvornår man henvender sig til henholdsvis praktiserende læge og 1813. Den læge, der opstarter behandling, skal give ”pejlemærker” på, hvilke symptomer, der skal være til stede for, at der er tale om en forværring.

  • Skriftligt og visuel kommunikation. 
    Film, apps, links til hjemmeside, brochure (hos egen læge og sundhedsplejersken) med information om akutte sygdomme hos børn, og hvad forældre skal være opmærksomme på og hvornår, de skal henvende sig og få hjælp.

KMF suspenderet nedsætter kommunernes incitament
Den kommunale medfinansering af sundhedsvæsenet er reelt sat ud af kraft i 2019 og 2020, og derfor er kommunernes økonomiske incitament til at investere i styrket rådgivning af forældrene og faldet på den korte bane.

Men på den lange bane påpeger rapporten, at antallet af 0-2 årige vil stige med 15 procent. Samtidig peger meget i retning af, at kommunerne får en større rolle og dermed formentlig også finansielt ansvar for sundhedsområdet de kommende år. 

Det ventes at den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet igen vil fungere fra 2021.