Baggrund: Sådan blev 3,5 ekstraordinære milliarder helt ordinære

Del artiklen:
Også ved forhandlingerne om økonomiaftalen for 2020 lykkedes det KL at få det
Også ved forhandlingerne om økonomiaftalen for 2020 lykkedes det KL at få det "ekstraordinære finansieringstilskud" med igen, og dermed kan det fejre otte års fødselsdag i 2020.

Det ekstraordinære finansieringstilskud er med otte år på bagen blevet ordinært. Læs historien om de 3,5 milliarder kroner i denne baggrundsartikel.

Af Arne Ullum, [email protected]

Historien om det “ekstraordinære finansieringstilskud”, som nu får KL-formand Jakob Bundsgaard (S) til at sende en meget klar advarsel til regeringen og Folketinget, blev grundlagt en junidag i 2012, da KL og regeringen forhandlede kommuneaftalen for 2013.

De danske kommuner havde likviditetsproblemer fordi de var ramt af en cocktail af genopretningen efter finanskrisen og en række nye opgaver, som de havde overtaget efter strukturreformen i 2007.

Kommunerne fik derfor det, som i 2013-aftalen blev betegnet som, “ekstraordinært tre milliarder kroner ekstra  i bloktilskud” samt låneadgang for 500 millioner kroner. Finessen ved tilskuddet var, at service- og anlægsrammen ikke blev hævet tilsvarende, og dermed kunne kommunerne kun bruge tilskuddet til styrke likviditeteren.

Ordet ekstraordinær kommer fra det  fransk extraordinaire, som igen kommer fra latin extraordinarius, hvilket betyder ‘som er uden for den sædvanlige orden’.

Men det skulle snart vise sig, at det ekstraordinære finansieringstilskud skulle blive den ‘sædvanlige orden’, idet tilskuddet er ydet i alle kommuneaftaler siden. Så det ekstraordinære har nu være det normale i otte år.

Begrundelsen for det ekstraordinære tilskud har dog ændret sig. Oprindeligt blev indført efter kommunernes likviditet blev ramt af indførelsen af Udbetaling danmark, som kom oveni at kommunerne havde fået mange ekstra og likviditetskrævende opgaver efter strukturreformen. Men gradvist blev den manglende udligningsreform en stadig mere central del af argumentationen for tilskuddet, og fra kommuneaftale 2015 begyndte man at skævdele først en milliard og senere to milliarder efter “kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår”.

Dermed blev tilskuddet reelt endnu en knopskydning på den kommunale udligning.

I 2018 blev tilskuddet ‘det ekstraordinære’

Det absurde i brugen af ordet ‘ekstraordinært’ er muligvis årsagen til en interessant sproglig nuance i kommuneaftalerne fra 2018, hvor tilskuddet blot omtales som ‘det ekstraordinære’ finanseringstilskud. En påfaldende – men næppe bevidst – lighed med ‘den midlertidige boligreguleringslov’ fra 1939.

En anden afslørende sproglig finesse er, at mens tilskuddet i 2013 eksplicit handlede om “at styrke kommunernes generelle likviditet”, så var der ingen angivelse af formålet i 2014-2016. Men i 2017 fik det pludseligt navnet ‘finanseringstilskud’, hvilket kan tolkes som en anerkendelse af, at det nu for en række kommune ikke længere var likviditet men finansiering af drift og anlæg.

___________________________________________________________________________________

Fakta: Sådan har det det ekstraordinære finanseringstilskud æret omtalt siden 2013

2013:
Balancetilskuddet løftes i 2013 ekstraordinært med 3 mia. kr. med henblik på at styrke kommunernes generelle likviditet. Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet.

2014:
Balancetilskuddet løftes i 2014 ekstraordinært med 3 mia. kr. Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

2015;
Derudover ydes der et ekstraordinært tilskud i 2015 på 3 mia. kr. Heraf fordeles 2 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner, og 1 mia. kr. på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår.

2016:
Derudover ydes der et ekstraordinært tilskud i 2015 på 3 mia. kr. Heraf fordeles 2 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner, og 1 mia. kr. på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår.
Endvidere afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

2017:
Regeringen og KL er enige om, at der fastsættes et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i 2017, hvoraf 2,0 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Hertil afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

2018:
Det ekstraordinære finansieringstilskud fastsættes til 3,5 mia. kr. i 2018, hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår… Hertil afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

2019: 
Regeringen og KL er enige om at videreføre det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i 2019, hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår… Hertil afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

2020:
Regeringen og KL er enige om at videreføre det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i 2020, hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår… Hertil afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

Tilføjelse: 5.12. kl. 13.56: I afsnittet om baggrunden for indførelsen er tilføjet tekst om Udbetaling Danmark.