KL-advarsel: Udligningsreform kan udløse højere skat og lavere service

Del artiklen:
KL-formand Jacob Bundsgaard kræver 3,5 milliarder i ekstraordinært finanseringstilskud gjort permanente som led i udligningsreform,
KL-formand Jacob Bundsgaard kræver 3,5 milliarder i ekstraordinært finanseringstilskud gjort permanente som led i udligningsreform, - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

KL-formand vil have ekstraordinært finansieringstilskud gjort permanent for at undgå økonomiske problemer i mange kommuner efter en udligningsreform.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen skal skyde 3,5 milliarder kroner ekstra ind i kommunernes økonomi som led i en reform af den kommunale udligning ved at gøre det midlertidige finansieringstilskud permanent og samtidig hæve kommunernes service- og anlægsramme.

Det kræver KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S), som dermed sætter fokus på et af de største og mest oversete problemer i de kommende forhandlinger om en reform af den kommunale udligning.

“Det er vanskeligt at se for sig, at man kan lave en udligningsreform, der fjerner penge fra kommunerne. Det er en vanskelig øvelse i forvejen, og der er nogle kommuner, som bliver enormt  hårdt ramt af de forskydninger, og som skal ud og ændre voldsomt på skatten og serviceniveauerne, hvis man kører noget igennem, som samtidig trækker penge ud,” siger Jacob Bundsgaard til NB-Økonomi.

Logikken bag KL-formandens udtalelser er enkel. Hvis man – som den daværende VLAK-regering ønskede i 2018 – fjerner likviditetstilskuddet som led i en udligningsreform, så er det ikke længere et nulsumsspil, men derimod et minus 3,5 milliarder kroners spil.

I 2018 forhandlingerne ville VLAK-regeringen grundlæggende ikke flytte ret mange penge mellem kommunerne, men da man samtidig fjernede likviditetstilskuddet, så ville den svageste halvdel af kommuner lide meget store tab. Årsagen er, at de to milliarder kroner af tilskuddet de seneste år er givet målrette til kommuner med de svageste “grundlæggende økonomiske vilkår”.

Læs også:
Regeringen vil afskaffe finansieringstilskud som led i udligningsaftale
 

Hvis man så vælger at kompensere de fattige kommuner for tabet af finansieringstilskuddet, så skal man tage meget store beløb fra de rigeste kommuner – hvilket i praksis vil sige hovedstadskommunerne og en række af mere velhavende provinskommuner.

Læs også:
Analyse: Udligningsløfter vil flytte milliardbeløb fra by- til yderkommuner
 

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at netop de rige hovedstadskommuner allerede uden en udligningsreform taber store beløb, når den særlige kompensationordning for revision af data for udlændinges uddannelse på årligt 1,1 milliard kroner udløber i 2020.

Vil reducere råderummet markant

Sagen kompliceres yderligere af budgetlovsteknik. Ifølge reglerne har finansieringstilskuddet ikke belastet de offentlige udgifter, fordi kommunerne set under ét ikke måtte bruge pengene. Der var i stedet tale om en såkaldt finansiel transaktion, fordi pengene populært sagt bare blev flyttet fra statens kasse over i kommunernes kasse. som så er blevet forøget med cirka 3,5 milliarder om året.

Stort set alle økonomer – og ifølge NB-Økonomis oplysninger ikke mindst embedsmændene i Finansministeriet – har igen og igen advaret om, at den vækst i kommunernes kassebeholdninger kan true den økonomiske stabilitet.

Læs også:
Mau: Tilskud til kommuner på næsten seks milliarder bør fjernes hurtigst muligt
 

Rædselsscenariet er, at kommunerne begynder at bruge af pengene og dermed får de offentlige udgifter til at vokse kraftigt. Det vil godt nok udløse sanktioner fra staten, men frygten er, at kommunerne bare hiver de penge op af deres bugnende pengekasser. Og det er ikke bedre, hvis kommunerne skulle vælge at gå amok med skattelettelser. Det vil ikke udløse sanktioner, men det ville lempe finanspolitikken med fare for overophedning af økonomien.

Sådan ser verden ud, når man ser kommunerne under ét. Men for en række af de fattigste kommuner har pengene haft direkte indflydelse på deres driftbudgetter, fordi de ganske enkelt har brugt dele af eller hele tilskuddet til at finansiere deres serviceudgifter. Det har været muligt, fordi andre kommuner ikke alene har sparet hele finansieringstilskuddet op, men mere til.

Det efterlader rent logsik partierne bag en kommende udligningsreform med et dilemma af dimensioner:

– Hvis man vælger at opretholde tilskuddet, så vil kommunernes kasser fortsætte med at vokse og udgøre en stadig større trussel mod Finansministeriets og dermed regeringens muligheder for at styre økonomien.

– Hvis man følger Jacob Bundsgaards krav og konverterer tilskuddet til service- og anlægsramme, så vil man undgå at kommunernes likviditet bare stiger og stiger. Men så vil pengene pludselig tælle med i det offentlige forbrug, og dermed bliver råderummet til andre offentlige udgifter – læs statens – meget begrænsede. Konkret vil regeringen og dens støttepartier have meget mindre at forhandle om ved de årlige finanslovsforhandlinger i de kommende år.

– Endelig kan man fjerne tilskuddet – som VLK-regeringen ville. Men så vil politikerne stå med et svært valg. De kan smide smide en kæmperegning hos den rigeste del af kommunerne, og det vil ikke mindst sige hovedstadskommunerne og især København, Frederiksberg og de nordsjællandske kommuner, eller de kan smide regningen hos de fattige udkantskommuner, som vil blive tvunget til at skære markant i deres servicen eller hæve skatten.

Læs også:
Udkantskommuner vil blive hårdt ramt, når finanseringstilskud forsvinder
 

Kan blive udskudt til kommuneforhandlingerne

Blandt embedsmændene Slotsholmen er der ifølge NB-Økonomis oplysninger en tanke om, at man kunne løse problemet ved at fastholde det objektivt set korrekte, at finansieringstilskuddet ikke er en del af den kommunale udligning, og at man derfor slet ikke tager stilling til spørgsmålet i forbindelse med en udligningsreform. Logikken er, at tilskuddet helt automatisk forsvinder, medmindre det kommer ind i aftalen for kommunernes økonomi for 2021.

“Det vil være et enormt stort beløb at tage ud af kommunernes likviditet. Man har jo lige fjernet en meget stor del af kommunernes samlede likviditet på grund af den nye ferielov,” siger Jacob Bundgaard.

Et krav fra regeringen om at fjerne tilskuddet – som både socialdemokratiske og borgerlige regeringer gennem årene har fremført med forskellig styrke – kan efterlade et kæmpeproblem ved økonomiforhandlingerne i juni for KL’s forhandlere. Effekten vil være så stor, at KL’s forhandlere forventeligt vil komme under et massivt pres fra de især de fattigste kommuner for at gøre finansieringstilskuddet til et ultimativt krav ved forhandlingerne.

Den værste frygt i KL er, at en eskaleret konflikt om finansieringstilskuddet kan efterlade foreningen i en intern konflikt, som i værste fast kunne sprænge KL, hvilket vil få næsten uoverskuelige følger for hele den faseopdelte budgetproces. Netop derfor tvivler mange i den kommunale verden på, at regeringen tør lægge et så stort pres på KL.

Uanset hvordan regeringen vælger at se på finansieringstilskuddet, så vil det blive en af de helt svære sager ved de kommende udligningsforhandlinger.