Her er de fattige og rige kommuner ud fra 11 parametre

Del artiklen:

Politikernes og offentlighedens dom over, hvilke kommuner der er fattige og rige, kan blive afgørende ved udligningsforhandlinger. NB-Økonomi giver her et bud ud fra 11 parametre.

Af Arne Ullum, [email protected]

Selvom de danske kommuner hvert år bruger over 250 milliarder kroner på service til borgerne, så findes der ikke noget autoritativt tal for serviceniveauet i de enkelte kommuner. Alle kigger på de tilgængelige opgørelser og tolker tallene forskelligt.

NB-Økonomi har samlet 11 indikatorer, som på forskellig vis givet et billede af, hvor udfordret de enkelte kommuner er.

Logikken bag opgørelsen er følgende:

– Et højt serviceniveau i form af gode normeringer eller et højt udgiftsniveau pr. borger er udtryk for, at kommunen har en stærk økonomi. Et grundlæggende problem er dog, at høje udgifter pr. borger både kan være udtryk for høj service eller lav effektivitet.

– Store udbetalinger til offentlig forsørgelse er udtryk for, at kommunen er økonomisk udfordret. Men i og med at kommunerne helt eller delvist bliver kompenseret for de ekstra udgifter via den kommunale udligning, så har man indregnet det socioøkonomiske indeks på forskellig vis.

– Endeligt har vi indregnet kommunens administrative udgifter i forhold til det forventede ud fra en formodning om, at der i økonomisk hårdt pressede kommuner har været et større pres på de administrative omkostninger for at undgå yderligere nedskæringer på den borgernære service.

Baseret på fakta – men stadig subjektivt

Nedenstående kort og skema må ikke læses som en absolut analyse. Det er derimod en gennemgang af en række relativt nemt tilgængelige data, som vi ud fra samtaler med politikere, kommunefolk og egen erfaring afspejler den måde, som mange vil se på kommunernes økonomiske udfordringer. Men det er altså en subjektiv fortolkning, som alle bør forholde sig kritisk til.

NB-Økonomi vil i den kommende uge gennemgå de enkelte hovedområder, og vi modtager gerne indspil fra læserne både med kommentarer til og kritik af analysen samt evt. analyser af andre områder, som kan skabe et mere transparent billede af kommunernes muligheder at yde nogenlunde den samme service med nogenlunde den samme skatteprocent.

Tilføjelse 15-12-19: På baggrund af et par læserhenvendelser er der i “sådan har vi gjort” præcisseret, at der er tale om en rangering af hvert af de 11 parametre.
_____________________________________________________

Sådan har vi gjort:

For hvert af nedenstående udgiftsområder har vi rangeret kommunerne fra 1-98, hvor 1 er den “fattigste kommune”, mens 98 er den “rigeste kommune”. Herefter er hver rangering udregnet som en samlet score ved at benytte de angivne vægt.
Metoden er valgt fordi der i relation til politikernes opfattelse af stærke og svage kommuner er fokus på en rangering.
Men man skal være opmærksom på, at små forskelle særligt i midten af feltet kan flytte en kommunes rangering relativt meget. Dette er også en af årsagerne til – som vi meget tydeligt skriver i artiklen – at denne opgørelse ikke må anskues som en analyse med et absolut resultat.

Administrationsudgifter: vægtet med 0,2.
 Ud fra benchmark fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkenheds analyse af administrationsomkostninger har vi taget indeks for det faktiske forbrug sat i forhold til det forventede forbrug og rangordnet kommuner efter dette.Et højt indeks (altså at kommunen bruger væsentligt flere udgifter til administration end dens rammevilkår tilsiger) tolkes her som udtryk for enten et højt serviceniveau, eller at kommunen ikke har været så presset økonomisk, at der er effektiviseret optimalt.

Antal borgere på offentlig forsørgelse: samlet vægt 0,2.
 Forventede antal offentligt forsørgede 18-64 år: vægt 0,1.
 Antallet af det forventede antal 18-66 årige på offentlig forsørgelse er taget fra Beskæftigelsesministeriets benchmark (andet halvår 2017 og første halvår 2018) og fordelt efter antal 18-64 årige ultimo 2017. Idet kommunerne via det kommunale udligningssystems sociale indeks får ekstra penge, hvis de har mange socioøkonomiske svage borgere, så er det forventede tal for offentlig forsørgede korrigeret med det socioøkonomiske indeks, så rangeringen her afspejler hvilke kommuner, som har relativt flest/færrest borgere på offentlig forsørgelse i forhold til det socioøkonomiske indeks.  Udg. til forsørgelse (netto) pr. 17-64/66-årig: vægt 0,1.

Vi har taget ”Udg. til forsørgelse (netto) pr. 17-64/66-årig” 2019 fra Kommunale Nøgletal og sat det i forhold til kommunens gennemsnitlige udgiftsbehov for sociale udgifter forstået som det landsgennemsnitlige sociale udgiftsbehov taget fra “Meddelelse om tilskud og udligning” fra Indenrigsministeriet 2019. Vi har herefter regnet ud hvor stor en andel af det sociale udgiftsbehov, som går til dækning af overførselsudgifter. En lav andel vurderes som en stærk økonomi og en høj andel som en svag økonomi.

Udgifter til dagtilbud: Samlet vægt 0,1.

 Udgifter: vægt 0,05.

Udg. (brutto) til dagtilbud pr. 0-13-årig er taget fra kommunale nøgletal og er ikke korrigeret for sociale forhold.

Normeringer i dagtilbud: vægt 0,05.
 
Danmarks Statistiks normering i BOERN3 er vægtet sammen på følgende måde: Normeringen på dagpleje og 0-2 årige er vægtet sammen for den enkelte kommune i forhold til antallet af indskrevne børn i de to ordninger. Denne sammenvægtede normering for 0-2 årige er herefter vægtet sammen med kommunens normering for 3-5 årige i forhold til antallet af indskrevne 0-2 årige og 3-5 årige på landsplan. Der er ikke korrigeret for sociale forhold.

Anbragte børn: vægt 0,05.
 
Anbragte børn er hentet fra Statistikbanken (ANBAAR9). Der er ikke foretaget en korrektion for det socioøkonomiske indeks, idet vi har skønnet, at anbragte børn er en indikator for mange andre udgifter på børneområdet (daginstitutioner, sundhedspleje, folkeskole mv.)

Undervisningsudgifter pr. 6-16-årig: vægt 0,1.
 
Undervisningsudgifter pr. 6-16-årig er hentet i Kommunale Nøgletal for 2019. Der er ikke foretaget korrektioner for socialt indeks.

Ældre: vægt 0,1.
 Udgiften pr. 67+ årig er taget fra Kommunale Nøgletal. Vi har herefter korrigeret for den gennemsnitlige levelader, fordi en lav gennemsnitlig levelader betyder, at en relativ større andel af de ældre er meget plejekrævende. Rent teknisk har vi beregnet et plejeindeks ved at tage den gennemsnitlige levealder og regnet med, at tre ud af de resterende leveår (forskellen fra 66 år op til gennemsnitslevealderen) gennemsnitligt vil være plejekrævende år.

Kultur, sport mv: vægt 0,05.
 Her er følgende kategorier fra kommunal nøgletal lagt sammen: ”Udg. til sport og fritid pr. indb.” og ”Udg. til bibl./kultur/folkeopl. pr. indb.” Der er ikke foretaget nogen korrektioner.

Indtægtsgrundlag: samlet vægt 0,2.
 
Beskatningsgrundlag: vægt 0,15.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger er taget fra kommunale nøgletal 2019.

Selskabsskat: vægt 0,05.
 Selskabsskat pr. indbygger er taget fra kommunale nøgletal og er før udligning.