Alle undrer sig: Brønderslev har ifølge udligningstal få sociale problemer

Del artiklen:
Denne landaarbejder bolig trak på grund af en billig husleje den socialt belastet familie fra den såkaldte Brønderslevsag til den nordjyske kommune. Men ifølge logikken i den kommunale udligning var boligen ikke af den type, som tiltrækker socialt belastede familier.
Denne landaarbejder bolig trak på grund af en billig husleje den socialt belastet familie fra den såkaldte Brønderslevsag til den nordjyske kommune. Men ifølge logikken i den kommunale udligning var boligen ikke af den type, som tiltrækker socialt belastede familier. - Foto: (Foto: Henning Bagger/SCANPIX DANMARK 2011)

Brønderslev er en af landets fattigste kommuner målt på en række parametre. Men kommunen har ifølge den kommunale udligning ti procent færre sociale problemer end gennemsnitskommunen. Få forklaringen her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Brønderslev Kommune er ifølge den kommunale udligning en af Danmarks socialt bedre stillede kommuner.

Faktisk har kommunen ifølge logikken bag den kommunale udligning cirka 10 procent færre sociale udfordringer end gennemsnittet af landets kommuner, og dermed skulle den fattige nordjyske kommune ligge på niveau med f.eks. den nordsjællandske kommune Fredensborg og være markant bedre stillet end Københavns Kommune.

Udligningssystemets opgørelse af kommunens sociale vilkår står imidlertid i skærende kontrast med det, som besøgende ser.

Kommunen har nogle af landets absolut laveste serviceniveauer på en række borgernenære velfærdsområdersområder om dagtilbud, folkeskole og ældrepleje, som en oversigt i NB-Økonomi onsdag viste.

Læs også:
Her er de fattige og rige kommuner ud fra 11 parametre

NB-Økonomi har derfor gravet ned i beregningen af det sociale indeks i den kommunale udligning, og tallene viser et overraskende forhold.

Den kommunale udligning beregner den sociale belastning af en kommune ud fra 14 kriterier, som tilsammen genererer kommunens socioøkonomiske indeks, der igen er med til at bestemme, hvor meget kommunen skal have i kommunal udligning.

En række af kriterierne ser direkte på, hvordan befolkningen er sammensat‚ hvor mange borgere der er uden for arbejdsmarkedet, hvor mange der er ufaglærte, hvor mange psykiske patienter, enlige ældre, handicappede, indvandrere, og hvor mange der er børn af enlige forældre.

Hvis man ser på de kriterier, så har Brønderslev ud fra vægtene i systemet stort set samme antal sociale udfordringer som en gennemsnitskommune.

Men den kommunale udligning har også en række såkaldte paraplykriterier, som man senest i 2012 kontrollerede, gav et godt billede af en kommunes udgifter. Det er kriterier om antallet af udlejede beboelseslejligheder, antallet af familier i bestemte boligtyper, hvilket primært vil sige almennyttige boliger.

Derudover er der et kriterie for borgere med lav indkomst, som reelt er skruet sådan sammen, at det primært giver et billede af borgere på kontanthjælp og borgere på selvforsørgelse.

På de to boligkriterier og kriteriet om lav indkomst har Brønderslev 27 procent færre hits end en gennemsnitskommune og ligger dermed på niveau med de to nordsjællandske kommuner Hillerød og Hørsholm.

Det er forklaringen på, at når alle kriterierne vægtes sammen, så ender Brønderslev med et socioøkonomisk kriterie på 90 – og dermed skulle kommunen kun have 90 procent af de sociale udfordringer, som en gennemsnitskommune har.

Få almennyttige boliger – mange billige landboliger

Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard (V) er ikke i tvivl om, hvorfor kommunens sociale problemer ikke fremgår af de to boligkriterier.

“Vi har rigtig mange billige boliger i affolkede landsbyer, som lejes ud til en meget lav pris og derfor tiltrækker rigtig mange tilflyttere med sociale udfordringer,” siger han.

Brønderslev har med andre ord et betydeligt lejemarked for billige huse, som godt nok tiltrækker socialt udsatte borgere, men som ikke indgår i udligningssystemets opgørelse fa særlige boligtyper. Brønderslev har således ifølge udligningssystemet 33 procent færre familier i de boligtyper end landsgennemsnittet, hvis man følger udligningssystemets opgørelse af, hvilke boliger som tiltrækker socialt udfordrede familier.

Dermed er kommunen på det parameter bedre stillet end det som normalt betragtes som en af landets mest velhavende kommuner, Rudersdal i Nordsjælland.

Et konkret eksempel er den nedlagte landarbejderbolig, hvor en socialt meget belastet familie i den såkaldte Brønderslevsag boede. Ifølge udligningssystemet var det ikke en bolig, som slog ud i det sociale indeks.

En anden kommune, som har endnu større udfordringer med billige landboliger, som tiltrækker sociale klienter, er Lolland.

Ifølge tallene har kommunen kun 10 procent flere familier i de særligt socialt udsatte boligtyper end gennemsnitkommunens – svarende til 5.419 familier. Men ifølge en opgørelse fra kommunen, så har den cirka 1.700 private udlejningsboliger i primært gamle landboliger, som lejes ud til få tusinde kroner om måneden, og de boliger tiltrækker ifølge kommunaldirektør Thomas Knudsen især borgere på overførselsindkomst fra hovedstadskommunerne.

For Lolland gælder det, at hvis man alene ser på de kriterier, som måler direkte på befolkningens sociale forhold, så har man i et vægtet gennemsnit 56 procent flere socialt udfordrede end gennemsnittet, men hvis man vurderer det ud fra boligkriterierne og det særlige kriterie for lav indkomst, så har kommunen kun 22 procent dårligere stillede end landsgennemsnittet.

Det andet boligkriterie om antal udlejede beboelseslejligheder rammer også de to kommuner, fordi de generelt lave huspriser i udkantskommunerne betyder, at langt de fleste familier med en vis indkomst køber deres eget hus i stedet for at bo til leje, som man i stigende omfang gør i storbyerne.

Førtidspensionister har ikke lav indkomst

Hver tiende borger mellem 18 og 64 år i Brønderslev Kommune må ifølge en benchmark fra Beskæftigelsesministeriet forventes at være på offentlig forsørgelse, hvilket placerer kommunen som en af de mest udfordrede i Danmark med en gennemsnitsudgift til offentlig forsørgelse på 16.658 kroner pr. 17-64 årige mod et landsgennemsnit på 14.018 kroner.

Men det betyder ifølge det kommunale udligningssytem ikke, at kommunen har mange borgere med lav indkomst. Faktisk har kommunen 16,5 procent færre end landsgennemsnittet mål på folketallet.

Forklaringen skal findes i den præcise definition af, hvornår en borger har lav indkomst. Ifølge udligningssystemet kræver det, at borgeren i to ud fra de seneste tre år har haft en indkomst på under 60 procent af medianindkomsten på landsplan og en formue på under 60 procent.

Det betyder i realiteten, at kriteriet kun fanger borgere, som enten er på kontanthjælpsydelser eller som er selvforsørgende uden formue.

Det betyder, at de mange førtidspensionister i Brønderslev ikke tæller med som borgere, der har lav indkomst.

Nemmere at blive nomadebørn i hovedstaden end i provinsen

Bønderslev Kommune er meget mod sin vilje blevet kendt for den såkaldte Brønderslevsag, som handlede om en socialt udsat familie, som var gået under radaren i en årrække ved at flytte mellem flere kommuner.

I 2013 blev der indført et særligt kriterie i den kommunaleudligning for såkaldte nomadebørn, der blev defineret som et barn, der i sine første 17 leveår havde flyttet over en kommunegrænse mere end tre gange.

Men heller ikke her slår Brøndeslev markant ud – kommunen har kun 14 procent flere nomadebørn end deres andel af folketallet skulle tilsige. Forklaringen kan være, at Brønderslev ligger i en del af landet, hvor kommunerne er blevet geografisk meget store efter strukturreformen i 2007, og derfor skal en familie her flyttet meget længere for at krydse en kommunegrænse sammenlignet med hovedstadskommunerne, som generelt forblev små både målt i folketal og særligt i geografi.

Læs også:
Ændrede data for nomadebørn koster primært provinskommuner en kvart milliard i udligning

Brønderslev får cirka 2.000 mindre i udligning pr. borger

Selvom teknikken i udligningssystemet kan virke abstrakt, så har det ifølge Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard meget konkrete effekter i dagligdagen.

Kommunen får med et socioøkonomisk indeks på 90 cirka 2.000 kroner mindre i udligning pr. borger om året i udligning sammenlignet med en situation, hvor det socioøkonomiske indeks var på 100, som de direkte kriterier indikerer.

“Det betyder, at vi kan bruge meget få penge på dagtilbud, folkeskole og ældre,” siger borgmester Mikael Klitgaard, der understreger, at kommunen selv har fokus udvikle alle byerne i kommunen for at skabe vækst.

Men borgmesteren har også en forventning om, at politikerne retter op på de to boligkriterier og normadebørnskritieriet ved den kommende udligningsreform.

“I forhold til den udligningsreform, regeringen har annonceret, er det vigtigt, at politikerne ser på de her kriterier, så de kommer til at afspejle virkeligheden,” siger Mikael Klitgaard.