Embedsmænd varsler stramme offentlige budgetter i 2021

Del artiklen:
Embedsmændenes advarsler om behovet for påpasselighed i finanspolitikken varsler om Smalhans i den offentlige sektor i 2021.
Embedsmændenes advarsler om behovet for påpasselighed i finanspolitikken varsler om Smalhans i den offentlige sektor i 2021. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Finansministeriets embedsmænd har end ikke afsat penge til at dække den demografiske vækst i 2021. Alligevel advarer de mod at lempe finanspolitikken.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen kun afsat 0,4 procent til vækst i det offentlige forbrug i 2021, hvilket er under det demografiske træk på cirka 0,65 procent og markant under væksten i 2020, som forventes at blive 1,3 procent.

Ministeriet skriver godt nok i Økonomisk Redegørelse, at det er et “beregningsteknisk tal”, men skriver så:

“Den relativt lave beregningstekniske offentlige forbrugsvækst i 2021 afspejler, at det finanspolitiske råderum som udgangspunkt er stramt i 2021.”

Finansminister Nicolai Wammen (S) ville ikke på pressemødet ved offentliggørelsen af Økonomisk Redegørelse kommentere på substansen i embedsmændenes vurderinger. På spørgsmålet om embedsmændenes formuleringer ikke peger på Smalhans i det offentlige forbrug i 20221, sagde ministeren dog:

“Nej, sådan ser jeg ikke det billede. Jeg er grundlæggende enig med mine embedsmænd, det er altid klogt at være påpasselig. Jeg tror bare, at man skal passe på med at tage en teknisk fremskrivning og så gøre det til udtryk for, at det er den ramme, som vi kommer til at lave finanslov for næste år. Vi har et råderum i dansk økonomi i de kommende år på 28 milliarder kroner. Det har vi tænkt os at fordele klogt, sådan at vi også kan investere i vores velfærd. “

Embedsmændene understreger dog, at en vigtig årsag til at finanspolitikken kun lige præcis bliver neutral i 2021 på trods af den meget lave vækst i de offentlige udgifter, skyldes tilbagebetalingen af for meget betalt ejendomsskat.

Ifølge planen skulle en lang række boligejere i særligt udkantskommunerne have tilbagebetalt for meget betalt ejendomsskat i 2020 og 2021. Det tyder imidlertid på, at den tilbagebetaling udskydes til 2023 og 2024, hvilket vil reducere finanseffekten i 2021 og 2022. Det fremgår ikke, hvor meget embedsmændene forventer, at udbetalingen bidrager med, og dermed hvor meget frirum der skabes ved at udskyde den.

Beregningsteknisk ramme kan end ikke dække demografisk træk

Det er bemærkelsesværdigt, at regeringen i sin Økonomiske Redegørelse vælger en beregningsteknisk forudsætning på bare 0,4 procent, da det end ikke kan dække regeringens erklærede politik om at dække de øgede udgifter til flere børn og ældre.

I redegørelsen står da også klart, at “den konkrete finanspolitik planlægges i løbet af 2020, herunder i forbindelse med finansloven og økonomiaftalerne (med kommuner og regioner red.) for 2021”.

Embedsmændene understreger dog bare to sider senere, at regeringen skal være påpasselig med at give los.

“Den aktuelle konjunktursituation og en lempelig pengepolitik indbyder således begge til påpasselighed i finanspolitikken. Under en højkonjunktur bør der som udgangspunkt opbygges en solid stilling på den strukturelle saldo,” hedder det.

Netop henvisningen til strukturelle saldo understreger embedsmændenes advarsel.

Det offentlige forbrug stiger med 1,3 procent i 2020, og det er rekordhøjt i nyere tid. Det er en vigtig årsag til, at den strukturelle saldo falder fra et overskud på 0,1 procent i 2019 til -0,1 procent i 2020.

For 2021 forventes en strukturel saldo på plus 0,3 procent, men det er baseret på den beregningstekniske forudsætning om en vækst i det offentlige forbrug på bare 0,4 procent. Embedsmændene uddyber ikke, hvor stort det strukturelle overskud skal være for at udgøre en “solid stilling”.

“Hvordan vi så kommer til at lave finansloven for 2021? Det tager stilling til på et senere tidspunkt. Nu skal vi lige have vedtaget finansloven for 2020, og så er der lagt nogle tekniske fremskrivninger ind i forhold til budgetloft og andet. Men det ændrer ikke på, at den her regering har sagt, at vi sætter velfærden først, og så er jeg helt opmærksom på, at der kommer nogle udfordringer også i 2021,” siger Nicolai Wammen.