Opråb fra tre hovedstadsborgmestre: Ny udligningsreform skal hjælpe de reelt fattige kommuner

Del artiklen:
Ministermøde om udligning. Fra venstre er det Steffen Jensen (S), borgmester i Halsnæs, Jens Ive, borgmester i Rudersdal, social- og indenrigsminister Astrid Krag og Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj.
Ministermøde om udligning. Fra venstre er det Steffen Jensen (S), borgmester i Halsnæs, Jens Ive, borgmester i Rudersdal, social- og indenrigsminister Astrid Krag og Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj. - Foto: Free

“Sørg for, at hjælpen tilfalder de reelt fattige kommuner, og lad de rige klare sig selv.” Lød budskabet fra tre hovedstadsborgmestre, da de var til møde med social- og indenrigsministeren om udligningsreformen

Af NB Økonomi

Uretfærdig. Ulogisk. Skæv. Det er nogle af de ord, som borgmestrene fra tre meget forskellige kommuner i hovedstadsområdet bruger, når de skal beskrive den nuværende kommunale udligningsordning. 

Venstres borgmester i Rudersdal og de socialdemokratiske borgmestre i Ishøj og Halsnæs mener ikke, at udligningsordningen i dag lever op til sine egne ambitioner om at give kommunerne nogenlunde lige muligheder for at levere en anstændig velfærd.

Det var et budskab, de tre borgmestre havde med sig til et møde med social- og indenrigsminister Astrid Krag fredag den 13. december. Anledningen til mødet er, at regeringen barsler med en reform af den kommunale udligning, som forventes vedtaget inden sommerferien 2020.

Populært sagt, så handler kommunal udligning om, at de rige kommuner giver til de fattige kommuner. Problemet er, mener de tre borgmestre, at nogle af de kommuner, der modtager udligning som fattige kommuner i udligningen, slet ikke er fattige.

Ulogisk at alle indtægter ikke tæller med
“Vores tre kommuner er meget forskellige, men vi deler ét fælles synspunkt: Udligningen skal først og fremmest hjælpe de reelt fattige kommuner, og dem der kan selv, skal selv. Sådan er det ikke i dag, fordi alle indtægter ikke tæller med, når staten beregner, hvor meget kommunerne skal have i kommunal udligning. Udover at det giver et skævt billede af, hvem der har mest behov for udligningskroner, ender nogle kommuner med at betale for meget i udligning,” siger Rudersdals borgmester Jens Ive (V) ifølge en pressemeddelelse fra de tre kommuner.

Dermed rammer de tre kommuner ned i et afgørende opgør mellem de danske kommuner om præmissen for en udligningsreform. Skal den alene flytte penge til en mindre gruppe af meget økonomiskudsatte kommuner, eller skal den generelt flytte penge fra hovedstadskommunerne til provinskommunerne mere bredt?

De tre borgmestre mener klart det første, og de har derfor også et forslag til, hvordan regeringen kan finde nogle penge til de fattige kommuner.

“Vores budskab til ministeren er, at indtægterne fra selskabsskat skal være en del af udligningen, for en krone i selskabsskat giver lige så meget velfærd som en krone i indkomstskat. Det er ikke en fair fordeling af udligningskroner, når kommuner med store indtægter fra selskabsskatter belønnes dobbelt. Først kommer julemanden med en sæk fuld af penge fra selskabsskat, og derefter får de lidt ekstra i julegodteposen i kommunal udligning, fordi de stadig ser fattige ud, da sækken med selskabsskattekroner ikke tæller med,” mener Halsnæs’ borgmester Steffen Jensen (S).

1,3 mia. kr. til 81 kommuner

De tre kommuner har regnet på, hvad det vil betyde, hvis selskabsskatten bliver en del af udligningsordningen. Resultatet står i en analyse, som Dataproces har udarbejdet.

“Hvis regeringen valgte at tælle selskabsskatten med som indtægt i udligningen, ville den kunne give et velfærdsløft på i alt 1,3 milliarder kroner til 81 ud af landets 98 kommuner. Og det kommer kommuner i hele landet til gode,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (S).

I Jylland kan Varde Kommune fx se frem til 16, 6 mio. kr. ekstra i udligning, hvis selskabsskatten tæller med, mens Vejen får 12,3 mio. kr. mere, Randers får 31,9 mio. kr. og Esbjerg 31,3 mio. kr. ekstra i kommunal udligning hvert eneste år. På Lolland-Falster får Guldborgsund Kommune 23,8 mio. kr. mere i udligningskroner, og i hovedstadsområdet får fx Gribskov Kommune 34,4 mio. kr. ekstra, mens Køge kan se frem til 16,4 mio. kr. mere i udligning.

I analysen står alle kommuner i Nordjylland, Sønderjylland, på Fyn, Langeland og Lolland-Falster til at vinde.

Der er dog også enkelte kommuner, som står til meget store tab i forhold til deres befolkningsstørrelse i analysen. Derfor anbefaler borgmestrene, at man tænker i en overgangsordning for de berørte kommuner.

Borgmestrene er enige om, at der sammen med en inklusion af selskabsskatten i den kommunale udligning bør ses på muligheden for at etablere en nedre grænse for kommunernes indkomstgrundlag, så man løfter de reelt fattige kommuner. Der skal også være en øvre grænse for, hvor meget den enkelte kommune maksimalt skal bidrage med til udligningen.

Dermed vil man tage noget af gevinsten fra den foreslåede selskabsskatteudligning fra de bedre stillede kommuner og give til de fattigste kommuner.

Fakta om selskabsskat

  • I dag modtager staten 85 procent af alle indtægterne fra selskabsskatter og uddeler herefter de sidste 15 procent til kommunerne.
  • Beløbet som sendes ud til kommunerne er steget fra 4,5 mia. kr. i 2013 til 11 mia. kr. i 2020.
  • Borgmestrene fra Rudersdal, Halsnæs og Ishøj har i det beregnede eksempel om inklusion af indtægterne fra selskabsskatter i udligningen kun lavet om på ét forhold i det nuværende udligningssystem – nemlig, at indtægter fra selskabsskatter tæller med.

/aum