58 kommuner mister mere end halvdelen af penge til ekstra velfærd

Del artiklen:

Over halvdelen af kommunerne har mistet mere end halvdelen af de ekstra penge, som Folketinget har bevilget til bedre service. Pengene er gået til 17 primært velhavende kommuner.

Af Arne Ullum, [email protected]

Borgerne i landets kommuner kunne ikke være i tvivl, da den daværende finansminister Kristian Jensen (V) i juni 2018 kommenterede den netop indgåede økonomiaftale, som havde sikret kommunerne 1,2 milliard kroner mere.

“Vi har landet en aftale med et klart løft i den kommunale kernevelfærd, så kommunerne kan styrke vores ældrepleje, skoler og daginstitutioner.”

Og sådan har det lydt med forskellig betoning hver gang, kommunerne har fået et løft i de økonomiske rammer. Samlet er det blev til i alt knapt 3,1 milliarder kroner regnet i nutidspenge siden fra 2013 og til 2019.

Men fakta viser, at det langt fra er sandheden i størstedelen af landes kommuner. Det kommunale budgetteknik betyder, at 81 af de 98 kommuner har afleveret en del af deres ekstra penge til 17 primært meget velstående kommuner.

Assens har mistet sin andel

Helt galt ser det ud for 58 kommuner – altså mere end halvdelen af landets kommuner – som har afleveret mere end halvdelen af deres andel af de ekstra 3,1 milliarder kroner til de 17 kommuner.

Assens Kommune har stort set mistet hele sin andel af de ekstra penge til velfærd, og her mener borgmester Søren Steen Andersen (V), at “systemet er meget uhensigtsmæssigt”:

“Vi har relativ får store koncerner, som holder hele Danmark i gang. Selskaber som Lego, Novo og Carlsberg, der tjener penge som aldrig før. Samtidig har mange af de store koncerner samlet deres medarbejdere på færre adresser – typisk i hovedkvarteret – og det betyder en endnu større fordel for de kommuner, som har en af de store koncerner – og en tilsvarende ulempe for de kommuner, som ikke har det,” siger han.

Søren Steen Andersen ser tallene i NB-Økonomis analyse som endnu et argument for, at selskabsskatten bør indregnes i udligningen på linje med personskatter.

Derfor betaler fattige kommuner til de rige når selskabsskatten stiger

Forklaringen på den skæve fordeling af de ekstra velfærdspenge skyldes teknikken bag statens styring af kommunernes økonomi.

Ifølge reglerne modtager kommunerne 15,24 procent af de penge, som virksomhederne betaler i selskabsskat. De indtægter er meget skævt fordelt, fordi kommunerne med store globale virksomheder som København, Gladsaxe og Billund modtager meget store beløb, mens typisk land- og yderkommunerne får meget lidt.

Det giver i sig selv en skævhed, men den forstærkes af det såkaldte balanceprincip, som skal sikre, at kommunernes samlede indtægter fra primært skatter og afgifter set under et for hele landet svarer til udgifterne – også set under et for alle landets kommuner.

Så når kommunernes samlede indtægter fra selskabsskat fra 2012 til 2019 er steget med 5,2 milliarder, så har staten taget det samme beløb fra kommunerne. Og den regning er fordelt pr. indbygger via bloktilskuddet.

Derfor har Assens kun fået 32 kroner mere til service pr. borger

For en kommune som Assens, så har den mekanisme ædt næsten alle de penge, som kommunen skulle have haft til ekstra service i budgetårene 2013-2019.

Forklaringen er, at kommunen indtægter fra selskabsskat og den særlige udligning af selskabsskatten mellem kommuner er steget med 16 millioner kroner. Men samtidig har kommunen mistet 36,4 millioner i bloktilskud, fordi staten har modregnet kommunernes samlede ekstraindtægter på selskabsskatten. Dermed har Assens samlet tabt 20,5 millioner på de stigende selskabsskatter.

I kommuneaftalerne fra 2013-2019 har Assens fået cirka 21,8 millioner kroner til at styrke velfærden – men næsten alle de penge – 20,5 millioner – er gået til at betale for tabet på selskabsskatten. Så dermed har Assens kun fået 1,3 million til ekstra service eller 32 kroner pr. borger.

Den suverænt største taber er Rudersdal Kommune i Nordsjælland, der samlet har tabt 3.663 kroner pr. indbygger fra 2013 til 2019.

Billund har fået 6.724 kroner mere til service pr. borger

Pengene fra Assens er i stedet endt i 17 typisk meget velhavende kommuner. I Billund ser regnestykket helt anderledes positivt ud.

Kommunen har fået godt 189 millioner ekstra i kassen fra selskabsskatter efter udligning. Så betyder det mindre, at kommunen har tabt 23,6 millioner i bloktilskud på grund af balancetilskuddet, for de 14,1 millioner er kommet ind igen takket være de ekstra penge til velfærd fra kommuneaftalerne.

Så samlet står Billund med et løft på knapt 180 millioner kroner om året svarende til 6.724 kroner pr. borger,

__________________________________________________________________________________
Sådan har vi gjort:

Først har vi ud fra Danmarks Statistik taget de enkelte kommuners indtægter fra selskabsskat (konto 7.68.92) og korrigeret for kommunens betaling/bidrag vedr. den mellemkommunale udligning af selskabsskat, som opgivet i tilskudsmeddelelsen fra Indenrigsministeriet.

Herefter har vi taget ændringen i selskabskatten for hele landet og fordelt den afledte ændring af balancetilskuddet og dermed bloktilskuddet for hver kommune.

Herefter har vi taget ændringen i servicerammen ved de årlige kommuneforhandlinger og fordelt på hver kommune.

Herefter har vi udregnet den samlede effekt.

Vedr. PL-regulering, så er alle beløb opgjort i 2019-PL.

Fordelingen af ændret balancetilskud og bloktilskud er sket ud fra bloktilskudsnøglen 2019.