KL-formand: Folketinget må stoppe velfærdsløfter eller give kommunerne tocifret milliardbeløb

Del artiklen:
KL's formand Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
KL's formand Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Det kommunale selvstyre har ifølge KL’s formand aldrig været så udfordret som nu, fordi Folketinget lover vælgerne bedre velfærd uden at bevilge pengene til det.

Af Arne Ullum, [email protected]

Der er opstået en dyb tillidskrise i den danske velfærdsmodel, advarer formanden for KL, Jakob Bundsgaard
 
Han beskriver en udvikling, hvor landspolitikerne udsteder flere og flere velfærdsløfter, som kommunerne skal opfylde, samtidig med at landspolitikerne med indgreb som skattestop og minimumsnormeringer begrænser kommunernes muligheder for at levere, hvad Christiansborg har lovet på deres vegne.
 
“Enten må man tilføre de nødvendige midler, og så taler vi snesevis af milliarder. Eller også må man begynde tale mere ærligt om, hvad der er muligt med de ressourcer, man har til rådighed,” siger Jacob Bundsgaard forud for torsdagens kommunaløkonomiske topmøde KØF i Aalborg, hvor lands- og kommunalpolitikere mødes.

KL-formanden har svært ved at se sammenhængen mellem debatten om, at offentligt ansatte skal have mere frihed, og så den virkelighed, man påfører de kommunalt ansatte.

“Måske skal man også tage diskussionen om, hvordan vil vi have, at styringen af den offentlige sektor skal være,” siger Jacob Bundsgaard.

“Det er et paradoks, at man gerne vil give frihed til, at medarbejdere kan udleve deres faglighed, så man kan agere i den faglighed, man har – at man har et godt ledelsesrum til at løse opgaverne. Samtidig laver man det stik modsatte i form af minimumsnormering og den meget detailregulerede lovgivning inden for beskæftigelsesområdet, hvor man arbejder med rettigheder frem for rammer. Det trækker i hver sin retning.”

Hvad er din tolkning af den stigende mistillid til kommunerne fra Christiansborg?

”Det er en falliterklæring for samarbejde mellem kommuner og folketing. Det er vi nødt til at få taget hånd om og håndtere. Vi har velfærdssamfund, der er lagt til rette på, at langt størstedelen af velfærdssamfundet bliver leveret af kommunerne. Det skal der bakkes op om, ellers ændrer vores samfund sig fundamentalt, ved at have en meget højere grad af centralisering. Det vil give et enormt velfærdstab ikke at kunne tilrettelægge indsatserne decentralt, så de passer til borgerne,” siger Jacob Bundsgaard. ”Det er vi nødt til at gøre noget ved. Det er uholdbart, at man tilsyneladende har den opfattelse blandt partierne på Christiansborg. Vi er stødt på grund i det samarbejde.”

Signalerne skal rettes til

Et af de markante eksempler på mistillid på Christiansborg til kommunernes evne til at drive velfærd er oprettelsen af en ny myndighed under ATP til at forvalte den nye seniorpension.
Argumentet for den ordning var, at kommunerne har været for restriktive med tildelingen af den hidtidige seniorførtidspension.

”Jeg synes, at man fra Folketingets side må stå ved de signaler, man sender. I forhold til seniorpension ønsker man jo noget ret fundamentalt en anden tilgang, end den man havde tidligere, hvor kommunerne fik kritik for at tildele for mange førtidspensioner. Det skulle strammes op, og det blev det så i lovgivningen. Der blev sendt et klart signal til kommunerne om, at der skulle tildeles færre førtidspensioner. Det fortrød man så på et tidspunkt og ændrede signaler, og derfor rejser man nu kritik af kommunerne for at tildele for få førtidspensioner.”

Og det er en kritik, som formanden ikke mener, er rimelig. Han mener i stedet, at folketingspolitikerne skulle kigge indad.

”Rent substantielt må man sige, at det er svært at genkende, fordi kommunerne faktisk tilkender stort set alle tilfælde, der ansøges om. Jeg synes, at der er noget signalforvirring fra Folketinget, som kræver, at man tager diskussionen på Christiansborg om, hvad retningen er. Og at vi i drøftelserne mellem kommunerne og staten bliver afstemt om den retning. I sidste ende er det jo Folketinget, der bestemmer. De skal kunne have tillid til, at vi løser opgaverne, som de gerne vil have.”

Seniorpensionsordning vil give masser af problemer

Spørgsmål: Du siger, holdningen er ændret på Christiansborg. Systemet er vel ikke ændret? Politikerne på Christiansborg skal vel ændre refusionssystemet, hvis de vil ændre kommunernes adfærd?

”Ja. Det har man jo forsøgt. Så man er nødt til at bakke signalerne op og stå ved den retning, flertallet har i Folketinget ønsker med ændringer i lovgivning og bekendtgørelser, hvis man skal have en entydig retning.”

 ”Helt konkret i forhold til seniorpension er den landet et helt nyt sted med nye strukturer. Det bliver ikke lykkeligt, som det ligger her. Vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at administrere korrekt, men man kommer til at ligge det et sted, hvor man får en skæv styring af området, fordi man adskiller bevillingsansvaret og det økonomiske ansvar.”

”Vi vil gerne løse opgaven, hvis man på et tidspunkt ændrer opfattelse i Folketinget. Men vi vil som minimum have det ud af vores økonomi. Det er et dårligt princip, og det kommer til at give en masse praktiske problemer og en masse bureaukrati, men det kommer også til at bryde med et meget vigtigt princip om, at dem, der har finansieringsansvaret, de har også ansvaret for bevilling.”

De facto skattestop sprænger elastikken

Kommunerne har de facto haft et skattestop siden 2012, fordi kommunerne under et skal holde skatten i ro. Dermed kan kommunerne ikke påvirke indtægterne, men blot sikre at udgifterne stemmer ved at gennemføre nedskæringer.

 Hvad er dit råd til de kommuner, som fremover kommer til at få svært ved at få råd til at løfte de opgaver, som Christiansborg lægger sig fast på? 

”Det er at gøre det meget tydeligt, hvor ansvaret ligger i forhold til det her. Og så må vi til stadighed holde Folketinget op på det. Vi må gøre konsekvenserne tydelige. Vi er underlagt de rammer, der kommer fra Christiansborg, og derfor må de tage ansvaret på sig.”

”Der er nogle steder, hvor det får meget mærkbare konsekvenser for, hvad man kan af andre ting på velfærdsområdet. I forhold til minimumsnormeringer vil der være kommuner, der må nedprioritere andre steder. Det kan være områder, der er endnu mere presset end på daginstitutionsområdet. Det kan fx være det specialerede socialområde, og det er ældre- og sundhedsområdet i takt med, at vi bliver flere ældre. Der kommer til at skulle laves meget svære prioriteringer på de områder.”

Hvor længe kan man fortsat have de facto låste kommuneskatter, hvor der er andre, der bestemmer over en stadig større del af budgettet. Hvornår sprænger den elastik?

”Den er i gang med at sprænge i øjeblikket. Hvis man ser på, hvor store tværgående prioriteringer, man har flyttet fra normalområderne til specialiserede områder, så er der meget store forskydninger. Det er sket, fordi der er nulvækst i kommunerne over en tiårig periode. Samtidig er opgaverne og forventningerne blevet større.”

Problemerne presses over på andre kerneområder

Spørgsmål: Hvad vil der rent praktisk ske, når en kommune så kommer til at stå med et stort, blinkende rødt tal på bundlinjen?

”Det, der er den store demokratiske udfordring her, er, at du får et stort skel mellem det, man kommunikerer fra Christiansborg om, hvad der er muligt med velfærdsløft, og så den oplevelse borgerne har i hverdagen. Det skaber frustration, og det skaber manglende tillid til politikere generelt, når man oplever, at der bliver sagt et og gjort noget andet ude i kommunerne.”

”Jeg tror i virkeligheden, at noget af det pres, der har været fra mange borgere for minimumsnormeringer, er et symptom på, at man har været presset på daginstitutionsområdet på grund af andre store opgaver på det specialiserede område og ældre- sundhedsområdet. Så bliver reaktionen, at så må vi have minimumsnormeringer. Men virkeligheden er, at hvis pengene ikke slår til, så kan man lave alle de minimumsnormeringer og standarder, man vil, men det presser bare problemer over på andre områder.”

”I valgkampen i sommer var der en kommune på Fyn, der følte sig nødsaget til at reducere den praktiske hjælp til de ældre. Det gav en enormt stor reaktion. Det gør lokalpolitikerne og kommunen af nød og ikke af lyst. Alle er gået ind i politik for at gøre en positiv forskel. Ingen gør det, fordi de synes, at det er sjovt at lave besparelser. Her opstår et misforhold mellem de økonomiske muligheder, der er, og så de forventninger, man er med til at tale op på Christiansborg.””Man er nødt til at tale sig tættere på hinanden, hvis man både skal have en ærlig diskussion om prioriteringerne, og så at Folketingets politikere påtager sig mere ansvar.”

Mindes ikke større pres fra Christiansborg tidligere

Du siger dermed, at kommunerne ikke har andet valg end at skære ned for at få budgettet til at stemme og håbe, at de samtidig overholder loven?

”Så længe vi opererer i et regime, hvor kommunerne ikke har mulighed for at sætte skatten op eller får tilført de nødvendige ressourcer, så er det konsekvensen.”

Set i et langt perspektiv, kan du da mindes, at det kommunale selvstyre på den måde har været mere udfordret, end det er i dag? 

”Nej. Det er ikke en situation, der er opstået fra en dag til en anden. Kommunerne har i en tiårig periode ikke fået tilført ressourcer af betydning. Samtidig har verden udviklet sig, så vi har større velstand generelt i samfundet. Borgerne har flere penge mellem hænderne, og det har fået forventningerne til at stige i forhold til, hvad man har af råderum i sin privatøkonomi, og til hvad kommunerne kan.”

”Det giver frustration – også på Christiansborg, hvor man må sige, at der kun er penge til så og så meget i kommunen.”  Et alternativ kunne vel også være, at man giver de penge til kommunerne, de har brug for?

”Der er brug for investeringer mange steder i den kommunale velfærd. Det behov er blevet accelereret af, at udviklingen i kommunerne har været skæv på tværs af landet. Nogle kommuner har oplevet, at de har flere midler end andre, fordi udligningen har ligget uberørt samtidig med, at man har lavet reformer, der har givet forskydninger i kommunaløkonomien. Den manglende udligningsreform har været med til at forstørre problemerne.”

Holder vejret inden udligningsreformen

Hvornår smider den første kommune nøglerne til kommunekassen?

”Det er en lidt særlig case, men Læsø har, som det er i dag, ikke penge til at løse de opgaver, de skal løse. Det er et lille samfund med en enkelt skole og et plejehjem. Men det er svært at sige. Vi har samvittighedsfulde kommunalpolitikere, der gør, hvad de kan, for at løse de problemer, der er. De laver så mange besparelser som muligt. Der er en grænse for, hvor langt man kan køre tingene ned for bare nogenlunde at kunne levere ydelserne til borgerne.”

”Der er mange, der holder vejret, indtil man ser resultatet af en udligningsreform, for det er en stor ubekendt. Men man kan godt forestille sig, at der efter en reform er nogle kommuner, der bliver skuffede, og som får svært ved at balance i tingene.”

”Det er i højere grad misforholdet mellem de forventninger, borgerne har, når de lytter til politikerne på Christiansborg, og så den virkelighed, de oplever.” 

Kan det få lokalpolitikerne til at holde sig væk fra lokalpolitik?

”Ja, det tror jeg. Engang imellem kunne jeg godt ønske, at der var lidt flere folketings politikere, der have haft deres politiske opdragelse i kommunerne. Der bliver virkeligt taget svære beslutninger og oplevet dilemmaer. Derfor har kommunerne reageret på det her med minimumsnormeringer. Vælger man et område ud som minimumsnormeringer, og derefter nidkært følger med i, om det bliver overholdt, så står kommunalpolitikerne med problemet på de andre områder og mangler både værktøjer og penge.”

”Borgerne har mulighed for at vælge politikere til og fra ud fra de prioriteringer. Det er en udfordring for det lokale demokrati.”