Minister udelader afgørende ord i formålet med udligning

Del artiklen:
Var et en talefejl eller vil social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) reducere den indbyggede ulighed i udligningssystemet ved en kommende reform?
Var et en talefejl eller vil social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) reducere den indbyggede ulighed i udligningssystemet ved en kommende reform? - Foto: Henning Bagger, Scanpix/Ritzau

Minister skærpede formålet med udligning i talen på KØF. Det er uklart, om det var en fejl eller et signal om bedre forhold for fattige kommuner.

Af Arne Ullum, [email protected]

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) forsøgte på dagens kommunaløkonomiske topmøde i Aalborg at dæmpe kommunernes forventninger til en kommende reform af udligningssystemet, men endte måske med at skrue forventningerne op hos de fattigste kommuner, da hun definerede sit mål med systemet.

Kendere af systemet i salen bed mærke i, at ministeren talte om, at formålet med udligningssystemet er, at det “skal udligne de forskelle, som gør at det sværere for nogle kommuner at levere velfærd til deres borgere.”

Den udtalelse var – hvis ministeren mener, hvad hun sagde – markant, fordi det nuværende system ifølge den seneste rapport fra det såkaldte Finansieringsudvalg alene har til formål  “at sikre kommunerne nogenlunde ensartet økonomisk udgangspunkt for opgavevaretagelsen”.

Det er en logisk matematisk konsekvens af det nuværende system, at kommunerne med de laveste beskatningsgrundlag skal opkræve fem-til seks procentpoint mere i skat skat for levere den samme service som kommunerne med de højeste beskatningsgrundlag.

Forsøger at tale forventningerne ned

Ministeren ville ikke efter talen kommentere, hvorvidt den indbyggede forskel i det nuværende system er for stor, men hun sagde på et efterfølgende spørgsmål fra ordstyreren, Thomas Funding, fra Avisen Danmark:

“Vi er alle sammen er helt enige om, at der er ting, der trækker voldsomt skævt i det udligningssystem, vi har i dag – og der i øvrigt er ting, der trækker i forskellige retninger. Så vi har både brug for et udligningssystem, der er til  at forstå og gennemskue, og så har vi brug for at rette op på nogle af de ubalancer, der i systemet. Det er svært at drive kommune, men der er nogle steder, det er sværere end andre, og der har vi altså en samfundsmodel, hvor det er de bredeste skuldre, som skal bære det tungeste læs.”

Egentlig forsøgte ministeren at tale forventningerne til systemet ned:

“Der er mange problemer med det nuværende udligningssystem, ingen tvivl om det. Men vi kommer ikke til med en reform af udligningssystemet at løse alle problemer på én gang.”

“Syv ud af ti kommuner skal give penge til netop deres kommune. Jeg tror egentlig godt, at I ved, inden jeg siger det her i dag, at det nok er en snas ud over målet for, hvor det kan ende.”

Så det store spørgsmål for de fattige kommuner var derfor, om de skulle tage ministerens præcise ord for gode varer, eller om de skulle lytte mere til advarslen om opskruede forventninger.