To af hovedstadens landkommuner: Storbyerne må betale mere

Del artiklen:
To borgmestre fra Lejre og Stevns har hver for sig henvendt sig til Social- og Indenrigsministeriet for at gøre opmærksom på en række socioøkonomiske forhold, der skævvrider den kommunale udligning. (Arkivfoto)
To borgmestre fra Lejre og Stevns har hver for sig henvendt sig til Social- og Indenrigsministeriet for at gøre opmærksom på en række socioøkonomiske forhold, der skævvrider den kommunale udligning. (Arkivfoto) - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Landkommunerne Lejre og Stevns er klemt inde mellem hovedstaden og provinsen, og det fører ifølge de to borgmestre til, at deres sociale udgiftsbehov undervurderes. De stiller derfor krav til ændringer i udligningssystemet.

Af Arne Ullum, [email protected]

To af hovedstadens landkommuner, Lejre og Stevns, stiller nu en række krav til ændringer af det kommunale udligningssystem, som vil betyde, at blandt andre de store universitetsbyer vil komme til at betale mere i udligning.

Begge kommuner har hver for sig henvendt sig til Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) med krav om ændringer i udligningssystemet, som langt hen ad vejen følger den analyse og kritik af systemet, som kommer fra seks provinskommuner i RimeligUdligning.nu, som Lejre i øvrigt også er tilknyttet. “Vi er med i Hovedstadssammenslutningen fordi vi godt kan se, at tidligere drejede det her sig bare om at flytte penge fra hovedstaden og Sjælland til Jylland, men modsat kan vi se, at vi på mange måder har samme problemer som landkommunerne i provinsen,” siger Carsten Rasmussen (S), borgmester i Lejre. De to kommuner har det synspunkt, at en række af kriterierne i det nuværende udligningssystem er til urimelig fordel for bykommuner, og at landkommunernes sociale udgiftsbehov derfor bliver undervurderet.

Familier i private, lejede boliger tæller ikke med Det gælder først og fremmest det såkaldte kriterium om familier i særlige boligtyper, som primært medtager familier i almene boliger. Det betyder, at familier i billige private udlejningsboliger ikke tæller med. Kriteriet afgør 15 procent af kommunernes socioøkonomiske kriterie i landsudligningen.. ”Vi oplever, at det socioøkonomiske indeks, som beregnes for Stevns Kommune ikke tager højde for de sociale problemer, som er knyttet til et landdistriktsområde. Vores dårligt stillede borgere bor ofte i billige ejerboliger eller billige, private lejeboliger. Havde de samme borgere boet i almene boligbyggerier, havde Stevns Kommunes tilskud været mærkbart højere,” hedder det i notat fra Stevns til Social- og Indenrigsministeren.

Ifølge borgmester Carsten Rasmussen giver udformningen af det nuværende boligkriterie særligt Vestegnskommunerne en fordel på bekostning af landkommunerne.

“I dag er det ikke sådan, at man kan sige, at man er rig eller fattig afhængig af, om man har en ejerbolig eller ej.  Det, at det kun er de almennyttige, der tæller med, giver virkelig Vestegnen flere penge, end det giver landkommuner, fordi vi ikke har ret mange almene boliger, og hvis vi har udlejning, så er det privat udlejning,” siger han og påpeger, at borgerne i Lejre ofte kan købe et billigt hus til at samme pris, som det koster at leje en bolig.

Socialt udsatte flytter til billige huse i sydlige del af Stevns Kommune

En opgørelse fra Stevns Kommune viser, at ud af de relativt mange børneanbringelsessager i kommunen, så er det kun hvert fjerde barn, som er født i kommunen, mens tre ud af fire er tilflyttere. “I Stevns Kommune har vi stort set ingen almene boliger. De socialt udsatte kommer til at bo i boliger med lav standard – men de bliver ikke regnet med i udligningen,” siger borgmester Anette Mortensen (V) som fortæller, at kommunen har en pæn nettotilflytning. Dels af borgere med god indkomst, men også mange socialt belastede belastede familier.

“Vi ser en bevægelse, at når der ikke er plads inde omkring hovedstaden, og boligerne bliver dyrere, så rykker man længere sydpå. Det er også den bevægelse, vi ser,” siger hun. Stevns Kommuner underbygger sin kritik er de fejlagtige kriterier i udligningen med en sammenligning af kommunens socioøkonomiske indeks og opgørelsen af den socioøkonomiske profil på forældrene til kommunens skolebørn. ”Social- og Indenrigsministeriets beregninger viser, at Stevns Kommune er markant bedre socioøkonomisk stillet end gennemsnitskommunen. Undervisningsministeriets beregning af vores skolebørns socioøkonomiske reference viser, at vores skolebørn er betydeligt ringere socioøkonomisk stillet end landsgennemsnittet. Den forskel finder vi meget bemærkelsesværdig,” hedder det fra Stevns Kommune. Ifølge den kommunale udligning har kommunen et socioøkonomisk indeks på 89,2 mens det ifølge tallene fra Undervisningsministeriet burde ligge omkring 112. ”Det er paradoksalt, at der er så meget forskel. Det skulle undre mig, hvis der skulle være så stor forskel, og jeg tror, det korrekte billede er midt imellem,” siger Anette Mortensen.

Lejre er ifølge det såkaldte socioøkonomiske indeks i den kommunale udligning den kommune i Danmark, som har tiende færrest sociale problemer, men det mener borgmester Carsten Rasmussen alene skyldes at en række af kriterierne i udligningen. Medfører lavt serviceniveau i de to kommuner Selvom Stevns normalt anses for at mindre velhavende end Lejre, så har begge kommuner et relativt lavt serviceniveau. Mest ekstremt i Stevns, der ifølge borgmesteren har de laveste udgifter til undervisning af 6-16 årige i hele landet, ligesom de ”ældre borgere modtager en service, der er blandt de allerbilligste i landet. Det endda på trods af betydelige køreafstande for vores hjemmepleje og hjemmesygepleje, og på trods af, at vores ældre borgere har lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet for Danmark og dermed må formodes at være i generelt dårligere fysisk tilstand.” Selvom Lejre har gennemsnitsindkomster markant over landsgennemsnittet, så mærker borgerne ikke noget til det, fordi kommunens får meget lidt i udligning på grund af det lave socioøkonomiske indeks. ”Derfor har vi også kun råd til et lavere udgiftsniveau end hovedparten af de øvrige kommuner, når vi sammenligner nøgletal,” hedder det i henvendelsen til ministeriet. Og det har kommunens borgere ifølge borgmesteren svært ved at forstå, når de sammenligner sig med de øvrige hovedstadskommuner. ”Når alle folk bygger nye huse, så kan de ikke forstå, at når alle er i arbejde og betaler masser af skat, hvorfor kan kommunen så ikke levere servicen,” siger han. Lejre håber ikke at miste – Stevns håber på gevinst

Carsten Rasmussen i Lejre erkender åbent, at hans frygt for at miste penge er større end håbet om at få penge.

“Nu er det en socialdemokratisk regering, så jeg kan se, at København sikkert kommer til at betale noget, men de kommer ikke til at betale rigtigt meget. Vestegnen kan ikke komme til at betale heller. Jyderne skal have penge, hvis det skal være et bredt flertal. Så ligger der den her stribe af kommuner, som umiddelbart bare er rige i den generelle opfattelse, og så er det min frygt, at det bare er os, der kommer til at betale, fordi der ikke er en forståelse for, at vi reelt har et lavt serviceniveau,” siger han.

Kollegaen i Stevns med de noget lavere gennemsnitsindkomster er mere optimistisk.

Selvom Stevns ikke umiddelbart fremstår som en af landets fattigste kommuner, så mener Anette Mortensen, at det er tilfældet, hvis man ser på, at kommunen på trods af det lave serviceniveau tager penge op af kassen for at få budgettet til at hænge sammen, ligesom kommunen har en negativ  strukturel balance, hvilket ifølge borgmesteren er er en uholdbar situation på sigt.

“Vi ser måske ikke ud som en fattig kommune, men det vel lige så relevant at kigge på serviceområder, og vi mangler 90 millioner for at komme op på landsgennemsnittet, så der er noget, som er galt,” siger hun.

“Du vil sikkert kunne spørge de fleste kommuner, og de vil mene, at de skal have mere i udligning. Så hvis man udelukkende laver det som et nulsumsspil, så tror jeg, det bliver en stor diskussion, så det kan godt være, at man bliver nødt til at tilføre nogle ekstra penge.”

Rettelse:
Torsdag 9.1. 2020 kl. 17.11 Det fremgik af en tidligere version, at Anette Mortensen anerkendte, at Stevns Kommune ikke hører med blandt de 25 fattigste, hvilket ikke er korrekt, Som det fremgår af den nye version af artiklen mener borgmesteren, at kommunen bør høre med i den gruppe, fordi man på trods af lavt serviceniveau er nødt til at bruge af kassebeholdningen.