Flere banker siger ja til KL’s nye anti-hvidvaskkrav

Del artiklen:
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Gladsaxe er langt fra alene om at stille skrappe krav til bankerne. Tre andre kommuner har gennemført udbud af bankforretninger med de nye KL-krav.

Af Uffe Gardel, [email protected]

De seneste dages mediestorm mod Gladsaxe Kommune kunne give indtryk af, at hovedstadskommunen står helt alene med sine skrappe krav til en fremtidig bankforbindelse; krav som angiveligt er så skrappe, at ingen banker har svaret på kommunens udbud af bankforretninger.

“Det har vist sig, at vores bekymring, om at vores medlemmer ikke vil byde på kommunernes opgaver, er blevet en realitet,” sagde Finans Danmarks administrerende direktør, Ulrik Nødgaard, i sidste uge til Berlingske.

Men det vil bankerne faktisk gerne, og det er der flere eksempler på. Struer Kommune sendte i efteråret sine bankforretninger i udbud, og det skete med bestemmelser, som svarer til Gladsaxes, bortset fra et punkt, som giver kommunen ret til at opkræve bod af banken ved manglende orientering om hvidvask. Tønder Kommune har netop afsluttet et udbud af sin kapitalforvaltning, og selv om udbudet ikke omfatter den samlede bankforretning, svarer betingelserne til Struers.

Struer Kommunes informationsafdeling oplyser, at kommunen fik bud fra tre banker, og at man valgte at indgå kontrakt med Sparekassen Vendsyssel, mens Tønder Kommune oplyser, at man fik seks bud. Vinderen er Danske Asset Management, men kontrakten er ikke underskrevet endnu.

Også Nyborg Kommune har netop haft sine bankforretninger i udbud. Mandag 20. januar tager kommunens økonomiudvalg stilling til det ene bud, kommunen har fået – fra Danske Bank. Endelig har Albertslund gennemført et udbud, som endte med, at man skrev kontrakt med Jyske Bank.

NB-Økonomi har haft adgang til at læse udbudsmaterialet fra Gladsaxe, Struer, Tønder og Kalundborg, men endnu ikke materialet fra Nyborg og Albertslund.

De kritiske punkter

Det er tilsyneladende netop punkterne om orienteringspligt og bod, som er det kritiske punkt. Orienteringspligten kræver, at banken skal orientere kommunen, hvis den selv eller en af dens fiansielle underleverandører før en bøde for hvidvask. Derudover er der en generel bestemmelse om, at banken skal orientere om alt andet, som den “burde indse”, at kommunen vil være interesseret i at vide – herunder at der er en hvidvasksag på vej.

Tønder Kommune oplyser til NB-Økonomi, at kommunens eksterne rådgiver på udbuddet, Lundgreen’s Capital, “har brugt en del tid på at formulere/afklare ‘hvidvask’-bestemmelserne i udbudsmaterialet.”

Den diskussion endte med, at man – i modsætning til Gladsaxe – ikke fulgte KL’s anbefaling om at kræve bod ved brud på orienteringspligten, og det har Struer heller ikke gjort. Til gengæld har de to kommuner indsat en bestemmelse om, at de kan “revurdere” samarbejdet – altså opsige kontrakten.

Finans Danmarks administrerende direktør, Ulrik Nødgaard, sagde i sidste uge til Berlingske, at det var bodsbestemmelserne, som var problemet.

“Vi støtter fuldt op om principperne, men hvis der følger risiko for bøder og for at skulle betale kommunernes advokatomkostninger med, kan det være for risikabelt for bankerne at byde ind i forhold til de moderate gevinster, der er ved bankdrift for tiden,” forklarede han.

Faktisk står der ikke noget i hverken KL’s vejledning eller Gladsaxes udbudsbetingelser om, at kommunen skal kunne få sine advokatregninger betalt hos sin bankforbindelse. Men Gladsaxes udbudsvilkår siger, at hvis en bank udelukkes fra at byde, fordi der er belastende forhold ved den – en tidligere dom for hvidvask, for eksempel – så kan banken vælge at fremlægge dokumentation for, at den har taget skridt til at sikre sig mod gentagelser. Og i så fald skal banken dække kommunens udgifter til at vurdere denne dokumentation. Men dette gælder altså kun i udbudssituationen, og kun hvis banken selv vælger at fremlægge dokumentation for såkaldt “self-cleaning”.

Finans Danmark har sagt ja til principperne

Kritikken af Gladsaxe har ellers i høj grad været principiel; kritikere har anført, at det slet ikke er kommunernes opgave at blande sig i, om bankerne for eksempel deltager i hvidvask. 

Bankeksperten Lars Krull fra Aalborg Universitet sagde tirsdag til Berlingske, at “kommunen skal stoppe det her pjat. Risikoen ved at læne sig op af KL’s helt urimelige vilkår er, at borgerne ikke får de bedst mulige priser, fordi man lægger nogle ekstra filtre ind, som det ikke er en kommunes opgave at varetage”.

Berlingske har selv meldt sig som kritiker på egen hånd. Avisens virksomhedsredaktør, Simon Bendtsen, skriver således i en kommentar, at “det måske er slet ikke er kommunernes opgave at sørge for, at bankerne lever op til gældende lovgivning og almindelig moral og etik. Det er jo heldigvis sådan, at vi har Finanstilsynet og Bagmandspolitiet, som skal sørge for, at bankerne overholder lovgivningen.”

Men Finans Danmark støtter altså “fuldt op om principperne”, det vil sige støtter, at kommunerne kan stille krav til deres bankforbindelsers forretningsetik. Ulrik Nødgaard valgte da også sidste år at deltage i et udvalgsarbejde under KL, hvis opgave netop var at formulere et sæt governance-principper for, hvad en kommune kunne forvente af sin banks etik.

Finans Danmark endte med ikke at tilslutte sig de konkrete anbefalinger til formulering af kontrakter mellem kommuner og pengeinstitutter, men man tilsluttede sig governance-principperne, der blandt andet handler om “samfundsansvar”, etisk korrekt optræden, sund   virksomhedskultur og vilje til aktiv kamp mod hvidvask.

Det nyeste udbud kommer fra Kalundborg Kommune; her udløber svarfristen fredag 17. januar. Kalundborgs udbudsmateriale afviger fra de øvrige kommuners ved, at man helt har udeladt orienteringskravet, men dog stadig skriver, at man “forventer”, at banken overholder governance-principperne.