Skarpt borgmesteropgør i Socialdemokratiet om kommunal udligning

Del artiklen:

To af landets markante S-borgmestre i opgør om udligning med beskyldninger om fejlagtige fakta og brud på partiets skattepolitik.

Af Arne Ullum, [email protected]

To af landets markante socialdemokratiske borgmestre er med statsministeren og regeringstoppen som inviterede tilskuere røget ud i skarpt opgør om den kommunale udligning.

Kernen i striden er et brev, som Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), 9. januar sendte til blandt andet statsminister Mette Frederiksen (S), hvori han påpeger en række forhold, som ifølge ham gør uligningssystemet skævt.

Det fik i går Albertslunds borgmester, Steen Christiansen (S), til at skrive sit eget brev til statsministeren, hvor han underkender en række af partifællens argumenter, som han mener “ikke holder vand” og “ikke er rigtige”.

“Jeg mener rent faktisk, at han er galt afmarcheret”, siger Steen Christiansen til NB-Økonomi og anerkender, at budskabet i hans brev til statsministeren er, at indholdet i borgmesterkollegaens brev “ikke er rigtigt”.

Det får nu Lollands borgmester til at trække striden op på den store politiske klinge og rejse spørgsmålet, om Steen Christiansen er medlem af det rigtige parti.

“Jeg stiller spørgsmåltegn ved hans tilgang til, hvad en retfærdig fordeling og lighed er. Så må han jo stille sig selv spørgsmålet, om han er i det rigtige parti?” siger Holger Schou Rasmussen til NB-Økonomi.

Opgøret mellem de to markante socialdemokratiske borgmestre er interessant, fordi det afdækker en fundamental uenighed om, hvordan to borgmestre ser på ulighed og retfærdig beskatning i et geografisk perspektiv.

Samtidig viser det, at udligningsdebatten er på vej til at handle om fordelingspolitik og regionalpolitik frem for teknik.

Steen Christiansen: En udmærket socialdemokratisk tilgang

Kort fortalt handler striden om, hvordan man skal vurdere, hvor hårdt borgerne bliver beskattet, og hvad der er retfærdigt.

Steen Christiansen mener, at det afgørende er at se på, hvor stor en andel af den samlede indkomst, som borgerne skal aflevere til kommunen i form af kommuneskat og grundskyld.

“Det, vi fokuserer på, er de faktiske levevilkår, som borgerne oplever, og derfor kigger vi på det samlede skattetryk, som borgerne oplever i hovedstadsområdet. Og det er jo både indkomstskat og grundskyld, og det betyder, at der er forskel i det økonomiske råderum, man har, Det tænker jeg er en udmærket socialdemokratisk tilgang til at diskutere samfundsfohold,” siger Steen Christiansen.

Ud fra den betragtning betalte borgerne i hovedstaden ifølge en opgørelse fra Stopforskelsbehandlingen.nu i 2017 17,0 procent i skat og grundskyld til kommunen af deres samlede indkomst, mens borgerne i provinsenkommunerne betalte 16,5 procent.

Holger Schou: Det er ren Liberal Alliance

Den måde at se på skat og retfærdighed afviser partifællen Holger Schou Rasmussen som hjemmehørende i Liberal Alliance – og det er ikke ment som et kompliment.

“Med den måde, Steen Christiansen regner skatten ud, så betaler en familie i hovedstaden mere i skat, fordi man har en højere indkomst. Så mener han jo, at familier i hovedstaden med højere indkomster betaler rigeligt, og derfor bør have en lettelse. Så stiller jeg bare spørgsmålet, om han er i det rette parti. Det siger jeg, fordi det er en tænkning fra Liberal Alliance,” siger Holger Schou Rasmussen.

Lollandborgmesteren mener i stedet, at man skal se på, hvor stor den kommunale skatteprocent er i de enkelte kommuner, mens han anser grundskyld som beskatning af værdistigninger på boliger.

Holger Schou henviser til Liberal Alliance, fordi partiet i dets kamp for at fjerne topskatten ofte har brugt det argument, at de højtlønnede altid vil betale mere i skat i kroner og øre end de lavtlønnede.

Men det mener Steen Christiansen er at trække argumentet for langt.

“Det, vi kigger ind i, er de faktisk leveforhold, som gennemsnitlige borgere og familier har i hovedstadsområdet. De kigger ind i en virkelighed, hvor skattetrykket er højere i hovedstadsområdet, når man kigger på det samlede skattetryk end i resten af landet. Det gælder også SOSU og kontoransatte,” siger Steen Christiansen.

Statsministeren afgør, hvad der S-politik

Kampen om netop spørgsmålet om skattetrykket i de enkelte kommuner bliver formentlig et centralt spørgsmål, når statsministeren om kort tid skal lægge sig fast på regeringens politik i forhold til kommunal udligning.

“Det er jo en kamp om argumenter og hvem, der har ret. Og så er det jo Folketinget, der skal beslutte, hvad der spiller bedst ind i en tankegang om lighed. Og dér er jeg dybet uenig med Steen Christiansen. Ellers kunne man lige så godt gå ind i den tankegang, at vi alle skal betale for eksempel 100.000 kr. i skat uanset indkomst – det, kan man jo også sige, er et retfærdigt system. Men hvis man hun tjener 101.00 kroner, så har man ikke meget tilbage til sig selv, og hvis man tjener 10 millioner, så har man rigtig meget. tilbage til sig selv,” siger Holger Schou Rasmussen.