Sådan skal kommunerne spare en milliard på aktivering

Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale vedtog i november besparelse ri kommunerne på en milliard kroner. Det betyder, at kommunerne skal skære 30 procent af en række aktiveringstilbud væk.

Regeringen fremlægger nu detaljer for, hvordan kommunerne skal spare en milliard kroner på beskæftigelsesindsatsen. Tal fra Beskæftigelsesministeriet indikerer, at ændringen kan påvirke kommunerne meget forskelligt.

Af Arne Ullum, arne@ullum.eu

Beskæftigelsesministeren forventer at kommunerne dropper cirka 30 procent af de hidtidige 412.000 vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb, og dermed sikrer en årlig besparelse på en milliard kroner, hvoraf de 870 millioner kroner skal bruges til at finansiere erhvervspakken.

”Kommunerne forventes at gøre mindre brug af udgiftstunge aktiveringsforløb som vejledning og opkvalificering, når kommunerne i højere grad bærer de direkte udgifter ved aktivering. Samtidig forventes det, at de vil gøre mere brug af virksomhedsrettede tilbud, der er billigere og generelt har bedre effekter i forhold til at få ledige i beskæftigelse,” skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i et svar til Folketinget.

Besparelsen er en del af den erhvervspakke, som regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale aftalte midt i november. Her fjernede man den hidtidige statsrefusion på 50 procent af kommunernes udgifter til aktivering i vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb under et driftsloft.

Kommunerne bliver kompenseret via budgetgarantien for den mistede refusion, og derfor understreger ministeren, at besparelsen forventes at komme fra ændret adfærd, som er mulig, fordi staten har lempet de meget detaljerede krav til aktiveringsforløb.

”Det skønnede provenu på ca. en milliard kroner følger af forventede adfærdsændringer i kommunerne. Kommunerne forventes at gøre mindre brug af udgiftstunge aktiveringsforløb som vejledning og opkvalificering, når kommunerne i højere grad bærer de direkte udgifter ved aktivering. Samtidig forventes det, at de vil gøre mere brug af virksomhedsrettede tilbud, der er billigere og generelt har bedre effekter i forhold til at få ledige i beskæftigelse,” hedder det i svaret.

30 procent færre forløb

Beskæftigelsesministeren er nået frem til besparelsen på en milliard kroner ved at se på besparelsen, da man tidligere skar i andre refusionsordninger på vejlednings- og opkvalificeringsforløb.

På den baggrund skønner regeringen, at kommunernes aktivering i vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb vil blive reduceret med 30 pct. for de omfattede målgrupper, men at halvdelen heraf i stedet vil få et virksomhedsrettet tilbud, fremgår det af svaret.

Ingen tal for fordelingen blandt kommunerne

Beskæftigelsesministeren oplyser, at det ikke har været muligt at udregne de økonomiske konsekvenser for hver enkelt kommune.

Tal fra ministeriet viser dog, at der må forventes meget store forskelle i den økonomiske effekt for de enkelte kommuner. Årsagen er, at der allerede i dag er meget store forskelle på, hvor meget kommunerne bruger de aktiveringstilbud, hvor refusionen fra staten forsvinder.

Mens Glostrup kommune har en aktiveringsandel på 0,85 procent (målt som antal aktiveringsforløb pr. berørt ydelsesmodtager), så har eksempelvis Hillerød Kommune en andel på 24 procent.

Rettelse: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at KL har accepteret besparelsen på de 870 millioner kroner. Dette er ikke korrekt, idet KL alene har udtalt sig positivt om en anden besparelse på 500 millioner kroner som følge af regelforenkling. NB-Økonomi beklager fejlen.