Besparelse på aktivering vil ramme kommuner meget forskelligt

Jobcentrene skal finde 870 millioner kroner som følge af omlægningen af refusioner. Men besparelserne kan ramme vidt forskelligt. Foto: Ritzau

Kommunerne skal finde 870 millioner i besparelser på aktivering af ledige kontanthjælpsmodtagere. Besparelsen kan ifølge de foreløbige tal ramme meget forskelligt i kommunerne. Se her, hvordan besparelserne kommer til at virke.

Af Arne Ullum, arne@ullum.eu

Kommunerne har fået en joker ind i deres budgetter for 2019 og frem. En række kilder oplyser til NB-Økonomi, at de enkelte kommuner kan blive påvirket meget forskelligt af den besparelse på aktivering på 870 millioner kroner, som var en del af erhvervspakken, som regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale aftalte midt i november.

Ingen har hidtil været i stand til beregne effekten for de enkelte kommuner. Regeringen har endnu ikke orienteret KL om teknikken i fordelingen af besparelsen, og derfor sidder eksperterne i KL og nærlæser de svar, som beskæftigelsesministeren løbende giver Folketinget.

Ifølge flere kilder er der nu så meget klarhed over teknikken, at eksperterne kan fastslå, at det er relativt kompliceret at beregne effekten for de enkelte kommuner, men at der formentligt er en række kommuner, som vil opleve store tab på omlægningen.

Selv regeringen har ifølge et svar fra beskæftigelsesministeren ikke været i stand til at regne effekten for de enkelte kommuner ud.

Sådan ser regnestykket ud

Hele ideen bag besparelsen er, at man fjerner den hidtidige refusion på 50 procent af udgifter til aktivering i vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb.

Til gengæld får kommunerne det samme beløb over bloktilskuddet. Men samtidig forventer staten, at kommunerne kan spare 1 milliard kroner ved at reducere udgifterne til vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb. Staten forventer at det vil medføre besparelser i kommunerne på en milliard kroner, men det tyder på, at regeringen kun vil hente de 870 mio. kr. fra kommunernes ramme for overførselsindkomster via bloktilskudsnøglen.

Konkret regner regeringen med, at kommunerne kan fjerne 15 procent af forløbene helt, mens andre 15 procent erstattes af billigere tiltag – primært virksomhedspraktik.

Sådan ser regnestykket formentligt ud

Konkret betyder det, at en kommune som eksempelvis Aalborg først mister 67,8 millioner kroner i bloktilskud, hvis man tager udgangspunkt i tallene fra 2016. Herefter får kommunen sin andel af pengene efter bloktilskudsnøglen dvs. cirka 56 millioner kroner. Altså et samlet tab på 12 millioner kroner.

Men så skal Aalborg bidrage med sin andel af de 870 millioner kroner, og det er cirka 31 millioner kroner. Dermed mister Aalborg samlet knap 43 millioner kroner.

Så bliver det store spørgsmål, om kommunen er i stand til at spare de penge på udgifter til aktivering i vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb.

Aalborg havde i 2016 samlede udgifter på området på godt 241 millioner kroner (alle udgifter på konto 5.68.90 inklusiv visse udgifter uden refusion). Det store spørgsmål er derfor, om eksempelvis Aalborg kan spare 43 millioner ud af de 241 millioner kroner. Er svaret nej, så vil kommunen tabe på omlægningen. Kan kommunen spare mere, ja så kan det ende med et samlet plus på budgettet.

Hvem bliver vinderne og taberne

I det store billede vil der være en tendens til, at de to regnestykker delvist vil opveje hinanden. De største tabere ved selve omlægningen er kommuner med et meget stort forbrug og dermed store refusioner på området, men de har til gengæld også det største potentiale for at spare på udgifterne.

Modsat vil kommuner med få udgifter og refusioner opleve et umiddelbart mindre tab på selve omlægningen, men de har også sværest ved at hente penge på færre forløb.

Når pengene fordeles via bloktilskudsnøglen, så får kommuner med få og mange sociale problemer det samme beløb pr. borger. En logisk konsekvens er, at kommuner med mange sociale problemer – som hidtil har fået meget i refusion – får et tab, mens kommuner med få sociale problemer får en gevinst.

Men alle eksperter understreger overfor NB-Økonomi, at der er stor usikkerhed om tallene, alene fordi alle detaljer ikke er kendt endnu.

Usikkert hvornår det træder i kraft

Men usikkerheden stopper ikke her. En del af besparelsen kan kun gennemføres, hvis regeringen bliver enige med de øvrige forligspartier bag beskæftigelsesreformen (S, RV, V, DF og K) og sygedagpengereformen (S, SF, RV, V, DF, K) om de forligsbelagte dele i givet fald kan have virkning allerede pr. 1. januar 2019 med henblik på at lette administrationen for kommunerne. Ellers træder det først i kraft efter næste folketingsvalg, som skal afholdes senest i sommeren 2019.

Bliver det regnet ind i den nye udligning

Oven i den usikkerhed kommer spørgsmålet om omlægningen af refusionen på det her område også regnes ind i omlægning af den kommunale udligning, som regeringen skal forhandle med Folketingets partier i området.

KL har foreløbigt forholdt sig neutralt til omlægningen af refusionen. Vi skrev ved en fejl i en tidlig version af en artikel om sagen her på NB-Økonomi, at KL var positiv over for omlægningen. Dette gælder imidlertid kun den regelforenkling, som skal sikre en besparelse på 500 millioner kroner.


Sådan har vi gjort

NB-Økonomi har taget tallene for statsrefusionen på fra Danmarks Statistik, Statistikbankens(REGK31) funktion 5.68.90 dranst 2.

Det er ud fra forligets tekst antaget, at det hidtidige refusionsbeløb fordeles til kommunerne efter bloktilskudsnøglen og at besparelsen på samme måde fordeles efter bloktilskudsnøglen 2016.

Bemærk, at den mulige besparelse for hver kommune ikke indgår i tallene, da det vil være meget afhængigt af lokale forhold. Tallene angiver derfor alene et niveau for, hvor mange penge de enkelte kommuner ud fra ovenstående skal finde på budgetterne for at neutralisere besparelsen.