Flertal vil lempe krav til førtidspension: “Kommuner har et efterslæb”

Demonstration ved Jobcentret på Lærkevej i København arrangeret af Facebook-gruppen Jobcentrets ofre.

Venstre og Socialdemokratiet vil gøre det lettere at få førtidspension for at undgå, at syge borgere bliver “tæsket rundt i ressourceforløb”. Landets socialchefer mener derimod, at reformen har været en succes. 

Anders Kjøller/ritzau/

Reglerne for at få tilkendt førtidspension blev strammet for fem år siden, men nogle kommuner er gået meget vidt i deres bestræbelser på at få så mange i arbejde som muligt, og socialt udsatte og syge borgere har blandt andet følt sig tvunget til at flytte fra København til mindre restriktive kommuner.

Der er i dag høring om førtidspensions- og fleksjobområdet, og både Socialdemokratiet og Venstre er på forhånd klar til at ændre de nuværende regler.

“Jeg ved ikke, om det er blevet for svært at få førtidspension. Men jeg tror, at vi er nødt til at lave noget klarere lovgivning, som gør, at nogle flere kan få det. For jeg kan godt se, når jeg møder nogle af de mennesker, som rent faktisk bliver tæsket rundt i ressourceforløb – de burde sådan set bare have en førtidspension, siger Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen.

Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen mener også, at lovgivningen skal gøres klarere, og at flere borgere dermed vil få tilkendt en førtidspension.

“Jeg tror, at der i nogle kommuner er et efterslæb. Der er mennesker, der i dag befinder sig på kontanthjælp, og som burde være på førtidspension. Det har jeg en forventning om, at kommunerne retter op på”, siger Hans Andersen.

Tre procent kommer i job efter ressourceforløb

Med stramningerne for fem år siden skulle det være slut med, at borgere under 40 år fik tilkendt førtidspension, og selv meget svage borgere skulle i fleksjob. Men særligt Københavns Kommune har fået kritik for at stille uoverskuelige krav om dokumentation, før en borger kan komme på førtidspension.

Information beskrev blandt andet sagen om den 63-årige Vladimira Kristensen, der har kæmpet med en brækket ryg, lungekræft, slidgigt, angst, depression og en kronisk tarmsygdom, og som ikke kunne få tilkendt førtidspension, selvom hun måtte ligge ned på en briks under møderne med kommunen.

Vladimira Kristensen fik til sidst tilkendt førtidspension, efter at hendes sag havde fået omfattende pressedækning, men tallene tyder på, at der er flere sager som hendes, og Nordjyske kunne i 2015 dokumentere, at der er større risiko for at dø under et ressourceforløb end at få et job.

I efteråret sendte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) en redegørelse til Folketinget, hvor det fremgik, at kun 3 procent af dem, der havde været i et ressourceforløb, var kommet i almindeligt arbejde efter 13 uger. 46 procent  var kommet på førtidspension, mens cirka 13 procent var kommet i fleksjob. Resten var enten i uddannelse, på kontanthjælp eller lignende.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau, der er med til høringen på Christiansborg, kritiserer kvaliteten af ressourceforløbene, som kan vare op til fem år, inden borgerens situation er klarlagt.

“Nogle kommuner gør det vildt godt, mens indholdet i andre kommuner kan bestå i, at borgeren skal gå en tur med sin hund eller skal en tur i kommunens varmtvandsbassin”, siger Majbrit Berlau, der først og fremmest håber, at kravene til at få førtidspension bliver lempet.

Socialchefer kalder reformen en succes

Selvom det kun er tre procent, der får et helt almindeligt job efter et ressourceforløb, har reformen overordnet set været en succes, vurderer Helle Linnet, der er formand for Socialchefforeningen i Danmark.

“Vi har oplevet, at der er rigtig mange, som er kommet ud på arbejdsmarkedet i et eller andet forhold, mere end de har gjort tidligere”, siger hun.

Hun er åben over for, at der kan indføres gradueringer af længden på ressourceforløbene, men hun mener ikke, at en større ændring af de nuværende regler er nødvendige, og hun peger på, at unge med en psykisk lidelse har glæde af ressourceforløbene.

“Men vi har helt klart en oplevelse af, at ikke mindst unge, der er psykisk syge, har haft glæde af, at de har haft ro, hvor der på skånsom vis har været arbejdet med tilknytning til arbejdsmarkedet. Der har tiden helt klart været en meget positiv faktor, siger Helle Linnet.

Ressourceforløb varer mellem et og fem år. Det er, ifølge Beskæftigelsesministeriet, “en tværfaglig, helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen”.

Personer under 40 år kan få tilbudt flere ressourceforløb. Mens man er i ressourceforløb får man en ydelse, der svarer til kontanthjælp.