Største kommunale overskridelse af økonomiaftale siden 2009

Kommunerne havde i 2018 den største overskridelse af de samlede økonomiske rammer siden 2009. Det viser de foreløbige regnskabstal og en opgørelse fra Finansministeriet til Folketinget.

KL formand: Svært at overholde anlægsrammer når livremmen er spændt så meget ind

Det er vigtigt for KL, at kommunerne overholder de aftaler, som foreningen indgår med regeringen. Men årsagen til, at kommunerne ifølge de foreløbige regnskabstal har overskredet anlægsrammen med to milliarder kroner, er ifølge KL-formand Jacob Bundsgaard, at anlægsrammerne i årevis har været for små.

Kommunerne har overskredet anlægsrammen med omkring 2,2 milliarder kroner i 2018

De foreløbige regnskabstal fra kommunerne, som netop er offentliggjort, viser, at kommunerne har overskredet anlægsrammen med omkring 2,2 milliarder kroner. Regeringen har så sent som i juni sidste år advaret om, at nye overskridelser ville medføre krav om sanktioner i fremtidige økonomiaftaler.

Nogle kommuner får over fire gange så meget i beskæftigelsestilskud pr. ledige som andre

Fordelingen af cirka 10,5 milliarder kroner til kommunerne i det såkaldte beskæftigelsestilskud skaber stadig større skævheder. Ifølge den seneste prognose fra KL fik nogle kommuner mere end fire gange så meget som andre i tilskud på ledig. Se tallene for alle kommuner her.

Se, hvorfor det er udkantskommunerne i hver landsdel, som er de store vindere

Ishøj og Lolland er begge udkantskommuner i hver deres landsdel, og det gør dem til store vindere, når det særlige beskæftigelsestilskud på i alt cirka 10,6 milliarder kroner fordeles blandt kommunerne. Se forklaringen og tallene for de 25 største vindere her.

Kommuner mister helt op til 20 procent af beskæftigelsestilskud i reguleringer

Enkelte kommuner skal af med et beløb svarende til næsten 20 procent af deres beskæftigelsestilskud i efter- og midtvejsreguleringer. Det viser den seneste prognose fra KL, som er offentliggjort her til formiddag. Se tallene for alle kommuner her.

Kommunernes serviceudgifter pr. borger stiger for første gang i fire år

Kommunernes budgeterede serviceudgifter pr. borger stiger i år for første gang siden 2015. Men væksten er meget lille - helt præcis 14 kroner eller 0,03 procent. Men forsker advarer mod at bruge tallene som indikator for udviklingen i serviceniveauet.

Nu er det valg til Folketinget og ikke byrådet, som udløser budgetvækst i kommunerne

Nu er det Folketinget og ikke som tidligere byrådene, som deler valgflæsk ud i form af stigende kommunale serviceudgifter. Ifølge analyse fra VIVE er 2019 ingen undtagelse - nu stiger de kommunale serviceudgifter for første gang siden det seneste valgår i 2015.

10 kommuner har likviditet under 3.000 kroner og de ni af dem er gledet baglæns i 2018

Listen over kommuner med en lav likviditet toppes helt usædvanligt af to af de kommuner, som har de rigeste borgere. Ellers er listen domineret af yderkommuner, som ikke er deciderede udkantskommuner. Og så har det seneste års bundskraber tilsyneladende fået styr på økonomien.

Forskellene i kommunernes kassebeholdninger vokser stadig

Der er blevet færre meget fattige kommuner målt på likviditet, men til gengæld er de rigeste kommuner stukket helt af fra resten af kommunerne. Se tallene for alle kommuner her.